Autofiktion er en punkteret lunge. Et kollaps. I ved, litteratur, der drejer sig om, at forfatteren bevidst agerer i gråzoner mellem virkelighed og digt. Forfatteren bruger sit eget liv, men sætter det i fiktiv ramme. Er historiens hovedperson forfatteren selv, fri fantasi eller genetisk manipulation af begge muligheder?
Vi er som læsere efterladt i tvivl. Det er meningen. Jeg er træt af det. Det er en groft overvurderet badebillet. Hvis du får hug, kan du nemt dække dig ind. ”Det er en kunstnerisk bearbejdelse.”
