Kort Nyt

02.01.23

Kulturminister om Lise Nørgaard: Kulturen har mistet et livstykke

Jakob Engel-Schmidt (M) takker journalist og forfatter Lise Nørgaard, der søndag døde i en alder af 105 år.
Lise Nørgaard blev 105 år. Her ses hun i juni sidste år ved tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens bisættelse. Til venstre ses vennen Søren Pind, der er tidligere minister, og i baggrunden ses tidligere minister Lykke Friis. (Arkivfoto).
Lise Nørgaard blev 105 år. Her ses hun i juni sidste år ved tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens bisættelse. Til venstre ses vennen Søren Pind, der er tidligere minister, og i baggrunden ses tidligere minister Lykke Friis. (Arkivfoto).

Det var en helt særlig personlighed, der søndag afgik ved døden i en alder af 105 år.

Det skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i et opslag på Twitter om Lise Nørgaard.

- Tak, Lise Nørgaard. For Matador, for afsnittene af Huset på Christianshavn, for at være et forbillede og for altid at sige din mening.

- Kulturen har mistet et livstykke. Og Danmark et vigtigt vidne og bidragyder til sin samtid, skriver han.

De fleste vil formentlig forbinde Lise Nørgaard med tv-serien "Matador", der mange gange har kørt på DR med seerrekorder til følge. Samtidig er serien solgt i millioner af eksemplarer på dvd og videobånd.

Igennem sin karriere som journalist og forfatter har Lise Nørgaard dog også bedrevet meget andet.

Hun har skrevet manuskript til to Dirch Passer-film og flere afsnit af tv-serien "Huset på Christianshavn".

Lise Nørgaard havde gang i en blomstrende karriere, også efter at hun havde fået mand og børn, hvilket ikke var kutyme i tiden omkring midten af 1900-tallet.

- Lise Nørgaard blev uddannet journalist, da der stort set kun var mænd inden for det fag. Hun gik om nogen forrest i kvindekampen. Tak for alt, skriver ligestillingsminister Marie Bjerre (V) på Twitter.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter