Podcast

18.02.25

Hvorfor græder den europæiske mand?

Den amerikanske vicepræsident J.D. Vances tale i München krænker og sårer den europæiske beta-mand, som svarer med vrede, fornægtelse og litervis af tårer. Slyngelstuen tænder mikrofonen for digteren Emil Salzer og modløberen Marianne Stidsen til en samtale om den moderne mand i en feminiseret tid.

Slyngelstuen får i dag besøg af digteren Emil Salzer og litterat og modløber Marianne Stidsen til en samtale om den europæiske mand, der er ved at gå til i følelser, gråd og krænkelsesparathed. Hvor blev hans traditionelle mandsmod af? Hvorfor står Christoph Heusgen, lederen af den meget omdiskuterede sikkerhedskonference I München, og flæber foran hundredevis af politikere, embedsfolk og medier?

Hvorfor kan den europæiske mand ikke længere håndtere, hvad landsmanden Thomas Mann kaldte "tilværelsens grundmagter" - krig, konflikt, forplantning, død, religion, kærlighed, venskab, biologi?

Det taler vi om uden filter - ligesom Emil Salzer fremfører et digt, som spejler den vrede, han har modtaget fra kvindelige læsere, der skælder ud på den "cis-kønnede" mand, fordi de mener, han er en led undertrykker.

Salzer giver også seks konkrete råd til, hvordan man bliver en bedre mand ved at udskyde behovet for belønning - og vil kunne lykkes med ting.

Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter