Podcast

16.01.25

Voldtægtsbander blev fredet af antiracister i årtier

Beskyldningen om racisme er den nye arvesynd. Intet sted i nyere tid har frygten for at blive beskyldt for at være racist haft mere ulykkelige konsekvenser end i Nordengland, hvor tusindvis af unge engelske piger blev systematisk kidnappet og seksuelt misbrugt af pakistanske bander, der handlede med piger helt ned til 11 år.

Slyngelstuen er tilbage med to af de værste slyngler i dansk presse. Dagens emne er en skandaløs og tragisk historie, som er blevet forsøgt tiet ihjel i årtier - af politi, sociale myndigheder, embedsmænd, politikere og etablerede medier - men stadig spøger i England. Ja, vi taler om den organiserede pædofil begået af pakistanske voldtægtsbander og -klaner gennem mere end 20 år.

Podcastens medvirkende forsøger at forstå, hvordan det kunne ske i et land, der historisk set har set sig selv som førende, når det gælder både ytringsfrihed og ordentlighed, og hvilke spørgsmål det rejser for den dominerende idelogi om multikulturaliasme. Vi diskuterer også de etablerede mediers meddelagtighed i overgrebene. Hvorfor der skal en Elon Musk til for at ruske op i dækningen af sagen?

Hvad siger det om de gamle mediers adfærd og berettigelse? Er de ved at tabe kontrollen?

I samtalen refereres der blandt andet til en artikel af Dominic Adler, tidligere politimand: Why the police ignored the rape gangs - UnHerd. Lytterne kan også med fordel læse Asle Tojes reportage fra Rotherham, som fornylig blev bragt i to dele, find den her og her.

Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster, denne gang medvirker Daniel Holst Pinderup og Bent Blüdnikow. Hvad der forener slynglerne, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter