Den konservative formand Mona Juul benyttede som de fleste andre politikere sin grundlovstale til at tale bekymrende om fake-news.
Det er lidt forunderligt, at de ledende politikere bruger deres tid på at kritisere de sociale medier, samtidig med at de selvsamme politikere i stigende grad har de sociale medier som deres foretrukne mødested med deres vælgere.
Mona Juuls konkrete forslag er, at danskerne skal have et skattefradrag for deres avis-abonnement.
Hvad det vil hjælpe på lødigheden af informationen, man finder på nettet, kan man vist ikke forklare, men forslag om skattefradrag lyder sikker godt i hendes egne ører.
Og så er de konservative jo med på den gave-vogn, som regeringen har sat i gear med regeringsgrundlagets myriader af såkaldte gratis-goder: "Vi konservative kan også dele ud".
Men det er en meget dårlig idé, som den konservative Mona Juul har fået. Alene den fine modtagelse, ideen fik af den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen, bør fortælle hende, at hun er på gale veje.
For det første betyder det, at staten dermed får oplysninger om, hvilke aviser den enkelte borger læser. Det er meget tæt på registrering af politisk overbevisning. Det er sådan noget, man kender fra diktaturer.
For det andet betyder det, at udgiverne skal til at indsamle personnumre fra alle deres abonnenter og indberette til Skat. Det er ikke betryggende, at man skal aflevere personnummer for at læse avis.
Og for det tredje rejser det spørgsmål om hvilke aviser, der giver ret til fradrag. Hvis hensigten om at fremme lødigheden skal give mening, kan det jo kun være de aviser, som staten vejer og godkender, som giver fradrag.
Følgevirkningerne af det konservative forslag er faktisk ret uhyggelige at tænke over. Jeg ved ikke, hvordan de tænker i Det Konservative Folkeparti, men det lader til, at de her op til Grundlovsdag helt har undladt at tænke.
Mona Juul burde i stedet besinde sig på, hvad hun vil gøre ved den kæmpe kolos til DR, som hvert år fodres med næsten fire milliarder kroner fra skatteborgerne og har en permanent slagside til venstre. Men det fandt hun ikke plads til i talen.
Ej heller til, at det netop er DR’s dokumentarafdeling, som har stået for noget af det værste på den front med deres manipulerende og fejlbehæftede dokumentar og kryolitudvindingen i Grønland.
Hun lod sig heller ikke afficere af, at DR konsekvent vælger vinkler, der kritiserer Israel og sågar havde en ’from-the-river-to-the-sea underskriftsindsamling i gang blandt de ansatte journalister, som ledelsen ikke så nogen grund til at sanktionere nogen for.
Men det er åbenbart blevet populært at bekymre sig om lødigheden af information på nettet. Det har længe ligger EU-kommissionen på sinde, at få sig nogle stærkere værktøjer til at regulere informationsstrømmen.
Man taler ligefrem om at lade EU finansiere sit eget sociale medie, så man kan moderere, hvad befolkningen udsættes for. De tænker ret ens i de højere politiske cirkler.
Det ville have klædt en konservativ partiformand at træde lidt i opposition og kere sig mere for ytringsfriheden end for ytringskontrollen på en Grundlovsdag.
