I 1973 skrev Henrik Stangerup en lille, underspillet roman ved navn Manden der ville være skyldig. En mand dræber sin kone i affekt og ønsker derefter kun én ting: at blive dømt skyldig.
Men socialstaten, han lever i, kan ikke tillade det. Der findes ikke længere et ansvarligt individ at placere skylden hos, kun omstændigheder, systemer og forklaringer, der gør drabet til et udslag af fortvivlelse.













