Video

06.06.21

DSU-formand: Den frie tanke er også fundamentet for venstrefløjen

Frederik Vad Nielsen deler meget af den borgerlige skepsis over for identitetspolitik og ensretning på universiteter. Der er ingen modsætning mellem at erkende problemet og ligge politisk til venstre, siger formanden for de unge socialdemokrater i Cilles Sorte Skole.

For nylig understregede Folketinget i en vedtagelse at universiteterne har ansvar for, at identitetspolitik og akademisk ensretning ikke går over gevind ude på institutionerne. Det skete efter en længere periode med kritik af, at flere uddannelsesinstitutioner ligger under for politisk korrekte tendenser.

Flertallet bestod af den borgerlige blok plus Socialdemokratiet, og det var godt og vigtigt, at også regeringspartiet kunne se perspektivet. Det mener formanden for DSU, Frederik Vad Nielsen, der er gæst i Cilles Sorte Skole og fast skribent på Kontrast.

"For vi jo har set især i USA. hvordan stærke identitetspolitiske bølger, for nogles vedkommende er ekstreme, ruller ind over forskningsverdenen og er med til at påvirke ,den forskning, der bliver lavet, og den uddannelse, vi udsætter specielt unge mennesker for. Det er ikke al identitetspolitik, der er skrald, men den ekstreme identitetspolitik, som ikke vil modsiges, og som baserer sig på indoktrinering, er en trussel mod det frie ord og den frie tanke. Vi skal undgå at få de bølger ind over Danmark," siger Frederik Vad Nielsen.

De andre partier i den røde blok ville ikke være med til vedtagelsen. Men på dette punkt har DSU-formanden ikke nogen anfægtelser med at stå sammen med blå partier og sender en bredside til venstre side af Folketinget:

"Der er rigtig mange, der vil sige hov, det her er meget borgerligt. Jeg synes, at vi på venstrefløjen er nødt til at se os selv i øjnene. Det frie ord, den frie tanke, et mangfoldigt meningsdemokrati, det er også fundamentet for venstrefløjen, og det er vi nødt til at værne om.

Han skelner samtidig mellem de store problemer og det uvigtige. Hvad så med verdensmålene, der er blevet en rettesnor for arbejdet på Syddansk Universitet, spørger vært Cille Hald Egholm.

"Med fare for at blive uvenner med nogle, der går rundt med den verdensmåls-pin, også fra mit eget parti, så vil jeg sige, at man skal passe på, hvilke politiske agendaer man kører ind ad bagvejen. Der er mange af de verdensmål, jeg synes er fantastiske, og vi kæmper også for dem i DSU. Problemet ved at tage en politiske dagsorden ud fra de bedste intentioner er, at man får blinde vinkler. En politisk dagsorden er altid blind over for det, som den ikke gider se. Hvis man vælger at lave Syddansk Universitet til verdensmålsuniversitet, skal man jo også svare på, hvorfor der ikke står ordet demokrati nogle steder i de verdensmål, og hvorfor man lod FN udnævne Qatars førstedame til ambassadør for verdensmålene."

I den forbindelse kan det blive nødvendigt at gribe ind, hvis ikke universiteterne selv kan eller vil løfte opgaven, siger Frederik Vad Nielsen og hæfter sig ved, at det også er sket før. Og venstrefløjens partier gør fejl i at udelukke de hårde midler per automatik:

"Jeg frygter, at de først vågner op, den dag ytringsfriheden for alvor er ved at blive afskaffet, og så er det nok for sent, for så har vi vænnet rigtig mange i vores generation til, at man skal holde sin kæft." 

Interviewet er også inde på lovgivning eller fravær af samme i forhold til Muhammed-tegninger, og Frederik Vad Nielsen frygter for, at hensynet til minoriteter eller frygten for udskamning og vold kommer til at veje tungere end det frie ord. Det er også et uddannelsespolitisk spørgsmål, hvor DSU-formanden har en idé til en strategi, og hvad sådan en kan indeholde.







Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter