“LGBT+ Danmark er ude i en ekstremistisk kamp mod selve den menneskelige biologi,” skrev konsulent, kandidatstuderende Tobias Pultz tidligere på året i sin kronik i Politiken. Siden har han skrevet andre indlæg, der ligeledes går hårdt til den identitetspolitiske strømning, der står stærkt i det danske LGBT-miljø.
“Der er lige nu en bevægelse, som styrer mod et syn på køn som socialt konstrueret. Idéen er, at køn ikke binder sig til biologiske markører, men udelukkende er baseret på din subjektive selvopfattelse. Mit største problem er, at det ikke er sandheden. For det andet tror jeg, at det skader nogle af formålene, vi har i bevægelsen, sagen, som at støtte transkønnede rettigheder,” uddyber han her i Interviewet på Kontrast med vært, redaktør Mikkel Andersson.
Det er ikke alle LGBT-mærkesager, Pultz vender sig imod, understreger han. Men de rabiate elementer sidder for tungt på hele bevægelsen, ofte med støtte fra etablerede politikere og ligesindede aktivister. Det vil han ikke længere være med til, og han vil ikke være et politisk redskab som offer i den store identitetspolitiske fortælling:
“Offerdom og marginalisering er en valuta, du bruger til at købe magt med, og så får du magt til at fortælle, hvad andre må sige. Du får magt til at råbe ad andre folk: ‘Du må ikke sige og tænke det, du gør, for jeg er bøsse, udsat, hvor vover du at sige det der’. (...) Det gør folk på vegne af mig. Det bryder jeg mig ikke om. Der er absolut en offermentalitet, der gør sig gældende.”
Et af de punkter, hvor Tobias Pultz er politisk uenig med store dele af LGBT-segmentet, er ønsket om en udvidelse af straffelovens 266b, populært kaldet racismeparagraffen, så den giver juridiske muligheder for at straffe hån rettet mod kønsidentitet og kønsudtryk. Det forslag anser Pultz for problematisk af flere grunde.
“Hvis vi inkluderer kønsidentitet, er det for det første en anerkendelse af, at det er en virkelig ting, der skal beskyttes. Det kan være, det er enormt fornærmende for nogen at høre, men vi er ikke som samfund blevet enige om, at kønsidentitet er en rigtig ting. Kønsudtryk er endnu sværere,” siger han blandt andet.
Hør nærmere om det i Interviewet, og hør også, hvordan Tobias Pultz har oplevet formidlingen og debatten i medier, ikke mindst sociale medier. Samt historien om, hvordan han selv bevægede sig fra det woke segment til sin nuværende position, hvor han insisterer på, at radikal identitetspolitik ikke skal ske i hans navn.
