En nærmest samlet front af aktører inden for undervisning meldte sig for nylig med kronikken 'Unge med flygtningebaggrund skal ikke sidde på udrejsecentre, mens klassekammeraterne kører studenterkørsel' i Berlingske. Blandt kronikørerne var bl.a. lærernes fagforeninger og repræsentanter for friskoler, efterskoler, gymnasier, erhvervsskoler og højskoler.
Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, kvitterede i modsvaret 'Lærerne mener åbenbart ikke, at flertallet af danskerne er ordentlige mennesker'.
Kontrast har inviteret Stoklund som gæst til Interviewet for at møde en af afsenderne, Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne. Gjorde det indtryk på politikeren at blive kritiseret fra så bredt hold?
"Det gør ikke indtryk på mig, nej. Jeg mener, at den her kronik er præget af faktuelle fejl og forvredne påstande, og ja, i det hele taget et rodet politisk budskab, det er svært at blive klog på," siger Rasmus Stoklund.
Lisbeth Trinskjær havde ikke overraskende et andet synspunkt.
"I virkeligheden er det for mig større end politik. Og derfor er jeg også glad for, at Rasmus Stoklund ikke kan se nogen klar politisk linje i kronikken. Det er heller ikke tanken. Tanken er at rejse en debat om demokratiet og den måde, vi danner til demokratiet på og lever i demokratiet på."
Kontrasts vært, redaktør Mikkel Andersson citerer undervejs kronikkens afsluttende sætning "Vi vil også blive målt på vores evne til at være et ordentligt folk," som Stoklund også havde bidt mærke i med sit modsvar Mener afsenderne ikke, at danskerne er ordentlige?
"Jo, helt generelt er danskerne da et super ordentligt folk, men jeg tror også, at danskerne har lyst til at blive ved med at være et ordentligt folk," svarer Trinskjær.
Rasmus Stoklund påpeger i debatten, at når man har fået sin sag afgjort efter demokratiske regler, må man tage konsekvensen og forlade landet. Det skal ikke give særbehandling at få sin sag taget op af lærerforeninger eller tv-stationer. Stoklund understreger, at kronikken er gået fejl af facts, og han savner et bud på alternativerne til status quo:
"Hvis i mente, der var en mellemposition mellem udrejsecenter og at gøre, som det passer en, så forstår jeg ikke, hvorfor I ikke kom med en løsning i jeres kronik. Den handler jo om alt mulig andet."
Lisbeth Trinskjær kan i øvrigt ikke fra sin position genkende de synspunkter, der i seneste tid har lydt på Kontrast, nemlig at lærerne har svær politisk slagside til venstre i spektret (se indlæg fra gymnasielærer Stefan Agger og fra Christian Egander Skov).
"Jeg vil bare minde om, at vi er en ret bred flok. Og jeg er ret sikker på, at det politiske spektrum er godt dækket. (...) Det handler om, at vi godt kan opleve, at der er lidt kontrast imellem den retorik, der er, og den hårdhed og tiltro til konsekvenspædagogik, som fremgår af vores udlændingepolitik og det demokrati, vi har, og som vi danner til."
Hvorpå Trinskjær præciserer over for Rasmus Stoklund, at ingen har været ude på at kalde ham et dårligt menneske.
"Svært at læse andet ud af den måde, I tager patent på ordentlighed og anstændighed og siger, at flygtninge er forurettede, og vi har fordomme og hård retorik. Det er nok ikke sådan, at man tænker 'det er nok alle tiders typer, der står bag den politik der'," svarer socialdemokraten.
