Søren Søndergaard er en forbundsfælle for Morten Messerschmidt, når det gælder store og overordnede EU-spørgsmål som euroen og retsforbeholdet. Men også i europæisk sammenhæng kan man ane den ideologiske forskel mellem de to politikere fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der begge har siddet i Europa-Parlamentet (Søndergaard for Folkebevægelsen mod EU).
Hvad var det, som oprindelig motiverede Søndergaards modstand, vil Messerschmidt vide.
"Jeg har altid været meget skeptisk over for EU, og det hænger sammen med min venstreorienterede baggrund, fra jeg blev politisk aktiv for alvor," siger Søndergaard og tænker tilbage på den første folkeafstemning om EU, dengang EF, i 1972.
"Det var for det første et spørgsmål om, hvorvidt verden havde brug for endnu en supermagt. Dengang havde vi jo en konfrontation mellem USA og Sovjetunionen og Kina på vej frem. Havde vi behov for en tredje eller fjerde supermagt i det spil? Den anden bevæggrund var, at vi så, og stadigvæk ser, EU som et forsøg på at etablere en klub for de allerrigeste lande i Europa. Hen ad vejen er det gået op for mig, i takt med at EU har udviklet sig, at EU også er en spiller, der blander sig i alt muligt som det danske arbejdsmarked, selvom det er imod de løfter, vi fik dengang."
Her viser sig både nogle forskelle og ligheder mellem de to. Messerschmidt hæfter sig ved det sidstnævnte som det, han bedst kan relatere til. Tabet af national selvbestemmelse er også et kernepunkt for ham.
De to tidligere europaparlamentarikere taler om Metock-dommen som et eksempel på, hvordan de samtidig kan være enige og uenige. Det var en afgørelse fra EU-Domstolen, der udvidede udlædninges ret til at forblive i EU-lande. Her er de to politikere meget uenige om, hvilke rettigheder udlændinge skal have i Danmark, men samtidig enig om, at det ikke skal være EU-systemets beslutning.
Samtalen går videre om interne uenigheder i grupperne i Europa-Parlamentet:
"Vores udgangspunkt EFD og siden ECR-gruppen var, at vi behøvede ikke være uenige om så meget, for det, vi var enige om, var, at landene, der skulle tage sig af det. Selvfølgelig er der områder, hvor internationalt samarbejde giver mening, men vi ville flytte det tilbage til nationalstaterne," siger Morten Messerschmidt.
Derefter udfordrer Søren Søndergaard til at give et bud på, om den europæiske venstrefløj har det på samme måde. Den danske venstrefløj er imod fælles beskæftigelsespolitik i Europa, men det vil være fint for socialisterne i Portugal. Den udfordring tager Søndergaard op og fortæller, hvorfor det ifølge ham ikke er så simpelt endda. Han forstår ikke, hvorfor Dansk Folkeparti vil lade det indre marked være uantastet.
Det går videre med spørgsmålet, om de to har en forskellig opfattelse af nationalstaternes interesser over for lønmodtagernes interesser, ligesom vi også får en kort ekskurs til den polske regerings holdninger til køn og seksualitet. Og kommer den dag, hvor Messerschmidt og Søndergaard danner fælles front i en kampagne for dansk afgang fra EU? Hør, hvordan de to skiftevis er medspillere og modstandere, her i Mr. Spitfire på Kontrast.
