KommentarAnders Kjærsig
Er der et liv efter ungdommen?Anders Kjærsig kom til at se sig selv i spejlet og måtte med en vis vemodighed konstaterer, at han ikke længere er 19. Det er ikke specielt rart i en tid, hvor ungdommen dyrkes som norm. Man må simpelthen ikke blive gammel, selv om det er en gave at blive ældre. Thi man fødes som en kopi, men dør som original.
EssayAnders Kjærsig
Kirke, krop og klimaFørst forsvandt kirke ind i kroppen. Så forsvandt kroppen ind i klimaet. Klimaet er blevet kirkens krop. Vi har grøn kirke, klimapolitik, økoteologi, synd er kød og frelste grønne bønner er indgangen til Guds rige. Biskopper er vilde med det. Anders Kjærsig udreder folkekirkens progressive forvikling ind i det politiske.
EssayAnders Kjærsig
Kafka og kafkaskI år er det 100 år siden Processen udkom – mod forfatterens vilje. Kafka måtte ikke være forfatter, men kunne ikke lade være. Hans univers er mørkt, humoristisk og labyrintisk – som et brev skrevet i en kælder under en kælder.
EssayAnders Kjærsig
Kedsomhedens anatomiStress er blevet en sygdom. Det er kedsomhed ikke - endnu. Sognepræst Anders Kjærsig ser nærmere på det almenmenneskelige i at kede sig og tegn på, at kedsomhed er ved at flytte ud af det socialt forkastelige og ind i rummet med civilisatoriske sygdomme i selskab med stress. Men dér hører kedsomheden ikke hjemme.