Essay

25.08.25

Premium

Venskabets afvikling

Vi husker skoletiden, fordi vi husker dem, vi gik i klasse med. Vi husker ikke, hvad vi lærte, men menneskene vi mødte. Jeg ved, hvem jeg er, fordi jeg ved, hvem de er. De er en del af min biografi, men jeg kender dem ikke mere. Vi er spredt for alle vinde. Lige så ægte disse venskaber er, lige så perifere og fjerne er de. De findes kun som historie.

”Venner er venner værst
så længe der er venner til”
C.V. Jørgensen

I Antoine de Saint-Eupéry fortælling om den lille prins defineres et venskab som det at ”gøre tam”. Det at ”gøre tam” er sat i citationstegn, fordi det skal forstås positivt og sammenlignes med at ”knytte bånd”. Når vi knytter bånd, tæmmer vi hinanden. Vi gør hinanden medgørlige, sliber kanter af, eller hvordan man nu udtrykker det. Det er selve pointen. Men holder den?

En hund og et menneske kan knytte bånd, fordi mennesket tæmmer hunden. Han skaber så at sige dyret i sit eget billede. Men gælder det mellem venner? Vil vi også skabes i hinandens billeder?

Premium

For at læse videre skal du tegne abonnement.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Kontrast er et uafhængigt medie med analyser, perspektiv, kultur, politik og debat.

Vi giver dig borgerlig journalistik uden det blegrøde skær, der præger mediebilledet.

Vores frontkæmpere i teamet ’Modløberne’ serverer borgerlig kulturkamp med bid, humor og viden.

Vi giver kontant modspil til tidens trends.

Vi gør det attraktivt at være sig sin borgerlighed bekendt.

Dit borgerlige fællesskab