Da Corona ramte, begyndte vi at opføre os anderledes end vi plejede. Vi begyndte at interessere os for mærkelige fænomener. Man kunne se det på de forskellige søgemaskiner. Uinteressante fænomener, man ellers aldrig googlede, fik pludselig stor betydning: Hvordan klipper man selv sit hår; hvordan laver man selv toiletpapir; hvordan lærer jeg at lave mit eget mel.
Af mere abstrakte fænomener søgte man på kedsomhed. Det er ellers ikke normalt kedsomhed, man googler; det er for kedeligt. Søgningen på kedsomhed blev sat på linje med andre vigtige foranstaltninger: Mel for at bage brød; toiletpapir for at levere brødet tilbage og endelig kedsomhed for at overleve begge dele.
Man kan ikke melde sig syg med kedsomhed
Det er flovt at kede sig. At kede sig er forbundet med social skam. Man kan være melankolsk, ængstelig, depressiv og stresset, det er acceptabelt, men at kede sig holder ikke. Når et menneske siger til et andet menneske, at jeg føler mig stresset – det samme kan siges om angst og depression -, vil svaret være: Du burde søge læge.
