Essay

13.07.25

Premium

Kedsomhedens anatomi

Stress er blevet en sygdom. Det er kedsomhed ikke - endnu. Sognepræst Anders Kjærsig ser nærmere på det almenmenneskelige i at kede sig og tegn på, at kedsomhed er ved at flytte ud af det socialt forkastelige og ind i rummet med civilisatoriske sygdomme i selskab med stress. Men dér hører kedsomheden ikke hjemme.

Da Corona ramte, begyndte vi at opføre os anderledes end vi plejede. Vi begyndte at interessere os for mærkelige fænomener. Man kunne se det på de forskellige søgemaskiner. Uinteressante fænomener, man ellers aldrig googlede, fik pludselig stor betydning: Hvordan klipper man selv sit hår; hvordan laver man selv toiletpapir; hvordan lærer jeg at lave mit eget mel.

Af mere abstrakte fænomener søgte man på kedsomhed. Det er ellers ikke normalt kedsomhed, man googler; det er for kedeligt. Søgningen på kedsomhed blev sat på linje med andre vigtige foranstaltninger: Mel for at bage brød; toiletpapir for at levere brødet tilbage og endelig kedsomhed for at overleve begge dele.

Man kan ikke melde sig syg med kedsomhed
Det er flovt at kede sig. At kede sig er forbundet med social skam. Man kan være melankolsk, ængstelig, depressiv og stresset, det er acceptabelt, men at kede sig holder ikke. Når et menneske siger til et andet menneske, at jeg føler mig stresset – det samme kan siges om angst og depression -, vil svaret være: Du burde søge læge.

Premium

For at læse videre skal du tegne abonnement.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Kontrast er et uafhængigt medie med analyser, perspektiv, kultur, politik og debat.

Vi giver dig borgerlig journalistik uden det blegrøde skær, der præger mediebilledet.

Vores frontkæmpere i teamet ’Modløberne’ serverer borgerlig kulturkamp med bid, humor og viden.

Vi giver kontant modspil til tidens trends.

Vi gør det attraktivt at være sig sin borgerlighed bekendt.

Dit borgerlige fællesskab