Johan Borups Højskole dannede i år rammer, da Kvinfo slog dørene op for Mændenes Internationale Dag, og det var smukke rammer.
Reflektionerne fra lyset i lysekronerne over skolens nydeligt ornamenterede aula dansede side om side med nattehimlens stjerner gennem ovenlysvinduet over forsamlingen.
Ønsket var ifølge Kvinfo's direktør at "undersøge" den moderne mand og "invitere mænd ind i ligestillingssamtalen" fremfor at diktere den. Begivenheden vækkede minder om en balsal, og blandt sponsorerne fandtes da også sværvægtere som HK, Finansforbundet og ingeniørforeningen IDA.
Lige så skønt som omgivelserne var årets program.
Den bløde mand fra København
Faderskab, natur og skønhedsidealer var nedslagspunkter i Kvinfo's og Dansk Mandesamfunds begivenhed i anledning af Mændenes Internationale Dag. De mange udfordringer, som mænd står overfor i det moderne samfund, var knap så vigtige for arrangørerne.
Under præsentationen gjorde begge det klart, at sigtet ligger et andet sted: "...lige i aften synes jeg det er vigtigt at tale om mænd som de er flest. Selvfølgelig skal vi også tage os af de udsatte, men det gør vi så på mandag", udtalte Kvinfo's direktør, Henriette Laursen.
Dansk Mandesamfunds formand, Thomas Christensen, fulgte op: "I dag er det mest med diversitet, med mange forskellige måder at være mand på", sagde han.
Det blev da også hurtigt tydeligt, at samtalen på scenen ikke handlede om mænd på samfundets bund eller drenge med udfordringer i livet, men derimod mere velstillede mænds præferencer i en langt mere komfortabel position.
Enighed gør svag
Scenen, som var indrettet til at ligne en samtaleterapeutisk arena, husede tre forskellige samtaleformater mellem tre mænd, der strålede ved deres påfaldende enighed om snart sagt alt.
Først var tre mænd enige om og varme fortalere for øremærket barsel. Den øremærkede barsel har i særdeleshed rykket noget hos mænd som "ikke er fra København", kunne man forstå fra scenen; det var mere noget, som havde påvirket Danmarks "mindre kulturelle mænd".
Alle tre mænd på scenen var nemlig enige om at nedprioritere karrieren for at tilbringe mere tid med deres børn. Desuden kaldte de øremærket barsel for en "ligestillingsmotor", fordi det statistisk set udligner kvinders og mænds løn. Ikke et ord om de ringere stillede familier, som ikke har samme muligheder og må institutionalisere deres børn tidligere.
Ufrivilligt stereotypisk
Derpå fulgte en samtale mellem tre mænd der alle var begejstrede for naturen. I særdeleshed fisketure. Samtalen var fuld af personlige beretninger, som ofte forstyrrede panelets egentlige spørgsmål; hvad er det, som trækker mænd ud i naturen?
Med i panelet var Zein Al-Khjajafi som har været med i Alene i Vildmarken, og han peger på sin beduin-baggrund. Han har nemlig fået lært ting i naturen af sin far, som i tur har lært det af sin far. Familie er meget vigtigt, må man forstå.
Det kunne være en del af svaret på, hvorfor mænd søger ud i naturen. Men altså også i Vesten, hvor opgøret med kernefamiliestrukturen er et overstået kapitel, er der altså alligevel mænd som trækker mod naturen.
Det er ganske vist noget stereotypisk, men til gengæld kunne mændene på scenen blive enige om, at mænd skal blive bedre til at tage piger og kvinder med på fisketure. Pigerne gider nemlig ofte ikke.
Panelet formåede dog at sparke en åben dør ind til naturen; dén er ingen jo ligefrem imod en spadseretur i en skov. Til gengæld understregede de ikke så få stereotyper undervejs, ikke mindst om mænd og fisketure.
Looxmaxxing er farligt
Blandt programmets samtaler på terapibriksen på scenen var strøet underholdning i form af standup-komedie af Morten Wichmann og musik af Hængemulen.
Dagens sidste samtale på scenen handlede om hårtab, krop og skønhedsidealer. Her forestod i særdeleshed DR's Abdel Aziz Mahmoud en samtale mellem tre mænd, der alle mildt sagt var over gennemsnitligt optagede af udseende og skønhedsidealer. For mænd at være altså. I alle fald som de angiveligt er flest.
Her var i særdeleshed frygt for "Looxmaxxing" og andre usunde tendenser fra Manosfæren et vægtigt emne, som panelet kunne blive enige om.
Det blev præsenteret af en konsulent fra den feministisk inspirerede interesseorganisation Børns Vilkår. Desuden ville det være noget skidt, hvis mænd følte sig for begrænsede i deres visuelle udtryk, kunne man forstå.
Det skulle være godt gjort at finde nogen holdning, som ikke kunne være klippet ud af et nyfeministisk manifest af en slags.
Mest for overklassen
Arrangørerne erkendte det selv lige fra start.
Det var ikke et arrangement som handlede om mænds udfordringer. Det var et arrangement som handlede om et ganske bestemt udsnit af mænd, og deres præferencer i livet. Et udsnit af mænd der absolut ikke er socialt udsatte, tværtimod.
Efter arrangørernes eget udsagn er de som mænd "er flest"; men altså kulturelle og københavnske.
De er også enige med Kvinfo om alt fra øremærket barsel over synet på skønhedsidealer til, hvordan mænd i hovedtræk skal være mænd. Man påstår at være nysgerrig på mænd som de er flest, men samtalen er nøje kurateret og kun for dé, som er enige med den feministiske arrangør.
Dansk Mandesamfund er da også en interesseorganisation, som groft sagt er sprunget ud af Kvinfo, så det ville være besynderligt, hvis de havde nævneværdige uenigheder.
På Johan Borups Højskole ligner Mændenes Internationale Dag ligestillingsindustriens figenblad for den samme feminisme, som kønsdebatten byder på alle de andre af årets dage. Den er mest for dem, som har det bedst.