Mandag er det 25 år siden, at Langfredagsaftalen, der genindførte lokalt selvstyre i Nordirland, blev indgået.

Selv om der på de 25 år er sket fremskridt, er der fortsat store problemer - både i forholdet mellem de to befolkningsgrupper og i det politiske system.

Det siger forfatter Michael Böss, der ud over at være tidligere leder af Center for Irske Studier på Aarhus Universitet også skriver om Nordirland på lex.dk.

- Det er et helt andet Nordirland, end det man kendte under urolighederne mellem 1969 og 1998.

- Der er ikke sikkerhedsstyrker, der patruljerer i gader og på landeveje. Der er ikke checkpoints og store optøjer i gaderne. Men der er nok mange, der havde håbet, at man var kommet længere, siger han.

Langfredagsaftalen markerede officielt enden på det, der kendes om "The Troubles". Det var kort beskrevet en konflikt mellem britiske unionister, hvoraf de fleste var protestanter, og irske nationalister, der først og fremmest var katolikker.

De to grupper var uenige om, hvorvidt Nordirland skulle være en del af Storbritannien eller af Republikken Irland.

Selv om det er 25 år siden, at aftalen blev indgået, lever de to grupper fortsat i høj grad separeret, fortæller Michael Böss.

- Protestanterne fortsætter med at sende deres børn til statsskolerne, som er protestantiske. Og katolske forældre sender deres børn til katolske skoler. Der er ikke sket store fremskridt på det område, siger han.

Siden aftalen blev indgået i 1998, er Nordirland dog på flere områder kommet langt, vurderer han.

- I 1998 forpligtede de store paramilitære organisationer sig til at nedlægge våbnene og afskrive at bruge voldelig magt til at få genforenet Nordirland med Irland, siger han med særlig henvisning til den irske republikanske hær (IRA), der udgjorde den militante fløj af partiet Sinn Féin.

- Men der er stadig nogle få hundrede ude på den republikanske yderfløj, som ikke anerkender afvæbningen af IRA og udfører voldelig overfald på medlemmer af Nordirlands politi.

- På den anden fløj findes der tilsvarende voldsparate loyalister. I øjeblikket vurderes trusselbilledet at være højt, men trods alt ikke på det niveau, vi så før 1998.

Nordirland har været uden en fungerende regering i over et år. Det skyldes uenigheder om Nordirlands handelsaftaler efter brexit.

- Det politiske system, som man satte op 1998, fungerer ikke særlig godt. I løbet de 25 år har der været flere år, hvor selvstyret er blevet suspenderet, fordi man ikke har kunne komme overens om rigtig mange ting, siger Michael Böss.

Nordirland er en del af Storbritannien, men deler øen Irland med EU-landet af samme navn.