27.08.23

Andreas Mogensen og Dragon bevæger sig over Kina

Tidligt søndag morgen befinder Andreas Mogensen og hans kolleger sig over Kina, før de senere kobles til ISS.
Inden Andreas Mogensen og hans kolleger blev opsendt lørdag, spillede astronauterne blandt andet kort, skriver DR.
Inden Andreas Mogensen og hans kolleger blev opsendt lørdag, spillede astronauterne blandt andet kort, skriver DR.

Klokken kvart over fem søndag morgen befinder rumkapslen "Dragon" med danske Andreas Mogensen om bord sig over Kina.

På samme tid befinder Den Internationale Rumstation (ISS) sig omtrent over Filippinerne.

Besætning skal dog stadig vente nogle timer, før de kan gå om bord på ISS.

Efter planen tilkobles de rumstationen klokken 14.50 søndag.

Inden Andreas Mogensen og hans kolleger blev opsendt lørdag, spillede astronauterne blandt andet kort, skriver DR.

Det er en tradition at spille, indtil kaptajnen - i dette tilfælde Andreas Mogensen - taber.

På den måde har man opbrugt hans uheld, inden holdet sendes ud i rummet.

Lørdag klokken 09.27 blev Andreas Mogensen sammen med tre øvrige astronauter sendt afsted mod rummet.

Ti minutter senere var de i kredsløb om Jorden.

Efter at astronauterne ifølge planen kan tilkoble sig ISS klokken 14.50, ventes lågen til rumskibet at åbne klokken 15.33, så de kan gå om bord på rumstationen.

Rumskibet, de er om bord på, flyver med 27.000 kilometer i timen, hvilket er stort set samme hastighed som Den Internationale Rumstation.

Missionen er blevet udskudt flere gange. Senest fredag, hvor det var planen, at den danske astronaut skulle være sendt afsted klokken 09.49 dansk tid. Det skete som følge af en mistanke om problemer med de ventiler, der åbner og lukker for tilførslen af brændstof og ilt.

Det blev på grund af mistanken besluttet at gennemgå alle ventiler. Det er et omfattende arbejde, og derfor kunne det ikke blive gjort færdig i tide til den planlagte nedtælling fredag.

Det viste sig dog, at ventilerne virkede, som de skulle.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter