01.05.23

Eksplosion afsporer russisk godtog nær ukrainsk grænse

Ifølge den russiske jernbaneoperatør blev lokomotivet og syv godsvogne afsporet af eksplosionen.
Russiske myndigheder i Bryansk-regionen hævder, at området flere gange er blevet ramt af angreb fra pro-ukrainske sabotagegrupper i de 14 måneder, der er gået, siden Rusland invaderede Ukraine. (Arkivfoto).
Russiske myndigheder i Bryansk-regionen hævder, at området flere gange er blevet ramt af angreb fra pro-ukrainske sabotagegrupper i de 14 måneder, der er gået, siden Rusland invaderede Ukraine. (Arkivfoto).

En eksplosion har afsporet et godstog i den russiske Bryansk-region, som grænser op til det nordøstlige Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er den lokale guvernør, Alexander Bogomaz, som på det sociale medie Telegram oplyser om ulykken.

- En uidentificeret sprængstofsenhed gik af ved 136 kilometermærket på jernbanelinjen Bryansk-Unetja og afsporede et godstog, lyder det ifølge Reuters fra Alexander Bogomaz.

Ifølge Russian Railways, som er den statslige russiske jernbaneoperatør, blev lokomotivet og syv godsvogne afsporet, og lokomotivet brød i brand.

Det, som den russiske guvernør kalder et angreb, fandt sted 60 kilometer nord for den russiske grænse til Ukraine.

Der er ikke meldt om tilskadekomne.

Russiske myndigheder i Bryansk-regionen hævder ifølge Reuters, at området har været ramt af flere angreb i perioden fra proukrainske sabotagegrupper, efter at Rusland invaderede Ukraine.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter