Kulturministeriet er gået i gang med at afsøge erfaringerne med kulturpasset i andre lande i Europa, der har eller har haft lignende ordninger, inden det skal indføres i Danmark til en pris på 140 millioner kroner.

Men erfaringerne er ikke overvældende gode.

Det siger lektor ved Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet Anne Mette W. Nielsen.

Dels har kulturpas i udlandet ikke været primært brugt for at støtte unge i mistrivsel uden arbejde eller uddannelse, som intentionen er i Danmark. Det har været brugt som en støtte til kulturbranchen under coronakrisen eller for at engagere flere unge i kulturlivet.

Dels er passet i flere lande ikke blevet brugt ret meget, og andre steder er det blevet brugt utilsigtet. Eksempelvis delte Frankrig 300 euro ud til 18-årige i 2021, men 70 procent af pengene blev brugt på manga-tegneserier, siger forskeren.

- Og på mistrivselsdagsordenen, som min forskning ligger inden for, er der ikke noget, der peger på, at en enkeltoplevelse gør en stor forskel, siger hun.

Lignende ordninger findes eller har været afprøvet i eksempelvis Tyskland, Italien, Frankrig Spanien og Holland, og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tidligere sagt til TV 2, at erfaringerne derfra skulle kortlægges, så vi "ikke betaler de samme kulturelle lærepenge" som dem.

Det arbejde er altså nu gået i gang.

De Konservative og Liberal Alliance langer i Berlingske ud efter det kommende pas, som i deres optik kan ende med at være spild af penge.

Førstnævntes kulturordfører, Helle Bonnesen, er ikke sikker på, et kulturpas får unge i mistrivsel op fra sengen om morgenen.

- Jeg er nervøs for, at det her ender med, at man som enkeltperson bare får et pas stukket i hånden. Og hvis man i forvejen er en, der er uden for fællesskab og ligger hjemme under dynen med angst, kommer kulturpasset næppe til at få dig til at springe ud og gå på museum, siger hun til avisen.

Anne Mette W. Nielsen roser dog, at der afsættes så stort et beløb - 140 millioner kroner - til kulturområdet.

Men hun er bekymret for, om for få kommer til at bruge kulturpasset. Og i den anledning har hun en opfordring:

- Man kunne godt drømme om, at man - hvis eksempelvis kun ti procent bruger kulturpasset aktivt - kanaliserede restmidlerne ind i indsatser, vi i forvejen ved virker, siger hun og nævner det at få unge ind i længerevarende samværsforløb som eksempelvis læsegrupper eller andre kulturtilbud.

Kulturministeriet oplyser, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at give en tidshorisont for, hvornår en endelig model for kulturpasset foreligger.