29.03.23

Frankrigs kvinder henter træner hos Saudi-Arabien efter fyring

Hervé Renard bliver ny fodboldlandstræner for Frankrigs kvinder blot fire måneder inden VM.
Den 54-årige franskmand Herve Renard blev træner for det saudiarabiske herrelandshold i juli 2019 og førte sidste år holdet til en bemærkelsesværdig 2-1-sejr mod Argentina ved VM.
Den 54-årige franskmand Herve Renard blev træner for det saudiarabiske herrelandshold i juli 2019 og førte sidste år holdet til en bemærkelsesværdig 2-1-sejr mod Argentina ved VM.

Den franske fodboldtræner Hervé Renard forlader Saudi-Arabiens herrelandshold for at blive træner for det franske kvindelandshold.

Det oplyser Det Saudiarabiske Fodboldforbund (SAFF).

Den 54-årige franskmand blev træner for det saudiarabiske landshold i juli 2019 og førte sidste år holdet til en bemærkelsesværdig 2-1-sejr mod Argentina ved VM. Trods nederlaget vandt Argentina senere turneringen.

Saudi-Arabien kom ikke videre fra gruppespillet.

SAFF ønsker nu Renard "al mulig succes i karrieren fremover".

- Renard har fået et tilbud fra det franske forbund og udtrykt et ønske om at benytte sig af muligheden, siger præsident for SAFF Yasser Al-Misehal til den saudiarabiske sportskanal SCC.

Det Franske Fodboldforbund (FFF) fyrede tidligere på måneden Corinne Diacre som træner for kvindelandsholdet.

Det skete blot få måneder inden VM, som afvikles fra 20. juli til 20. august i New Zealand og Australien.

Diacre havde været udsat for stor kritik fra flere franske stjerner, der forlod landsholdet med Diacre som den direkte årsag.

Den franske anfører Wendie Renard meddelte for et par uger siden, at hun ikke kommer til at spille VM. Efter fyringen har hun åbnet for et comeback.

Frankrig ligger nummer fem i verden og vil ved sommerens VM forsøge at gå efter en første VM-titel.

Reuters

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter