Efter at de kinesiske forbrugerpriser faldt i juli sammenlignet med samme måned sidste år, steg priserne på dagligvarer, tøj og andre fornødenheder i de kinesiske forretninger en smule i august.

Her blev deflationen, som ramte verdens næststørste økonomi i juli, erstattet af en ganske beskeden inflation på 0,1 procent.

Det viser tal fra Kinas Nationale Statistikbureau ifølge nyhedsbureauet AFP.

Analytikere havde over for finansmediet Bloomberg forudset, at den kinesiske inflation for august ville lande på 0,2 procent. Samme forudsigelse kom fra Reuters. Inflationen blev altså en smule mindre.

Inflation som begreb bruges til at angive den stigning, der er sket i priserne i løbet af 12 måneder. De kinesiske forbrugerpriser var altså 0,1 procent højere i august 2023 end i august 2022.

Deflation beskriver omvendt udviklingen, hvor forbrugerpriserne falder.

Da man i juli kunne konstatere, at Kina var ramt af deflation, var det første gang, det skete, siden begyndelsen af 2021. Deflationen - eller den negative inflation, som det også benævnes - var i juli på 0,3 procent.

Der var også en periode med deflation i Kina i slutningen af 2020. Landet stod som resten af verden på daværende tidspunkt midt i coronapandemien.

Deflationen i juli og den meget lave inflation i august står i skarp kontrast til udviklingen i Vesten, som det seneste halvandet år generelt har oplevet usædvanligt høje inflationsniveauer.

I en økonomi som den danske anses en inflation omkring to procent for at være normal og sund. Men den har været langt over det niveau.

I oktober 2022 nåede inflationen således op på 10,1 procent, viser tal fra Danmarks Statistik, og siden er den faldet støt.

I juli 2023 var den danske inflation på 3,1 procent.

Selv om Kina i august havde beskedne prisstigninger, har landet ikke nødvendigvis rystet deflationen af sig. Det vurderer flere analytikere over for AFP. De henviser blandt andet til, at Kina i juni registrerede en rekordhøj ungdomsarbejdsløshed på 20 procent.