Sundhedsvæsnets udfordringer kan ikke blive løst af flere ansatte, og patienterne er derfor nødt til at acceptere serviceforringelser.

Det siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

- Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi gentænker den måde, vi leverer sundhed til borgerne på i dag, siger hun.

Dermed bakker Lægeforeningen op om den analyse, som Søren Brostrøm har lanceret som formand for Robusthedskommissionen, der kommer med anbefalinger til sundhedsvæsnet mandag.

I et interview med Jyllands-Posten fortæller Søren Brostrøm, der er tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen, at sundhedsvæsnet er alvorligt presset, samtidig med at sektoren koster "en stadig større del af samfundskagen".

Derfor er løsningen ikke at sende flere penge og skaffe en stor gruppe flere ansatte.

Det bakker Lægeforeningen op om.

- Vi lavede i foråret en analyse, der viser, at i 2030 vil vi mangle 40.000 ansatte i sundhedsvæsnet, hvis vi leverer ydelser, som vi gør i dag, siger Camilla Rathcke.

- Derfor deler vi analysen af, at vi ikke kan rekruttere os ud af det her problem.

Søren Brostrøms italesættelse af problemet viser, at kommissionen vil tale med store ord.

- Der er ingen tvivl om, at når han bruger ord som serviceforringelser, er det for at ruske lidt op i befolkningen og minde alle om, at det her er en alvorlig situation, vi står i på sundhedsvæsnets vegne, siger Camilla Rathcke.

Behandlingen af patienterne skal stadig være god, understreger hun.

- Når vi taler om serviceforringelser, er det ikke, at vi giver patienterne en ringere behandling, men at vi leverer den på en anden måde.

- Det vil betyde, at nogle af patienterne, der kan klare sig rigtig godt i deres sygdomsforløb, skal have et andet tilbud, der ikke kræver så mange ressourcer fra sundhedsvæsnet.

Differentieringen af patienter er nødvendig, lyder det også fra organisationen Danske Patienter.

Her mener man ikke, at det nødvendigvis vil være ensbetydende med serviceforringelser.

Patienter, der går til mange opfølgende tjek, kan med teknologi som eksempelvis hjerterytmemålere kontrollere sig selv i hjemmet.

- Mange patienter går jævnligt til kontroller for at konstatere, at det går fint. Det kan man sagtens gøre lettere at være patient i ved at sige, at man skal være opmærksom på symptomerne, og hvis man oplever ændringer, skal man selv kontakte sundhedsvæsnet, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.