26.10.23

Venstres formandskandidater får deadline til at melde sig på banen

Den 8. november skal nye formandskandidater til Venstre have meldt deres kandidatur.
Senest 8. november skal kandidater til formandsposten i Venstre melde sig på banen hos partiets landsorganisation. Indtil videre er det kun Troels Lund Poulsen, der har annonceret sit kandidatur som formand, og kun Stephanie Lose, der har meldt sig klar som næstformand.
Senest 8. november skal kandidater til formandsposten i Venstre melde sig på banen hos partiets landsorganisation. Indtil videre er det kun Troels Lund Poulsen, der har annonceret sit kandidatur som formand, og kun Stephanie Lose, der har meldt sig klar som næstformand.

Kandidater til formandsposten i Venstre skal melde sig på banen hos partiets landsorganisation senest den 8. november.

Det siger Venstres partisekretær, Christian Hüttemeier, til TV 2.

Meldingen kommer efter et ekstraordinært møde i partiets forretningsudvalg onsdag, hvor deadlinen for indstilling af kandidater var på dagsordenen, skriver mediet.

Den nye formand skal vælges på partiets landsmøde den 18. og 19. november.

Indtil videre er det kun Troels Lund Poulsen, der har annonceret sit kandidatur som formand, og kun Stephanie Lose, der har meldt sig klar som næstformand.

Hvis det forbliver sådan, er resultatet fra landsmødet nærmest givet på forhånd.

- Det er klart, at hvis der kun er en kandidat til formandsposten den 8., så er det meget mærkeligt, hvis det ikke ender med at blive den kandidat, siger Christian Hüttemeier til TV 2.

Det nye formandsvalg sker, efter at den tidligere formand Jakob Ellemann-Jensen trådte af mandag.

Onsdag gik Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose ud med meldingen om, at de stiller op som formandskab for partiet.

Siden Jakob Ellemann-Jensen trådte tilbage som formand for Venstre, har flere partiprofiler opfordret Troels Lund Poulsen til at stille op som formand med Stephanie Lose som næstformand.

Her har modellen lydt, at Troels Lund Poulsen skal stå for det politiske, mens Stephanie Lose skal have det organisatoriske ansvar.

Den fordeling nævner de to politikere også i et Facebook-opslag.

- Den samlede og stærke ledelse mener vi, at vi kan udgøre. Vi vil sammen sætte den politiske kurs og drive Venstres gode organisation

De lægger op til yderligere forandringer.

Stephanie Lose skal genvælges som næstformand i en ny rolle, hvor hun indtræder som minister i regeringen, foreslås det.

- Vi håber derfor, at Venstres medlemmer vil bakke op om, at Troels bliver Venstres nye formand, og at Stephanie genvælges som næstformand for Venstre, men i en ny rolle, hvor Stephanie vil indtræde som minister i regeringen, og hvor vi sammen vil lede vores parti i et tæt politisk makkerskab.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter