06.08.23

Zelenskyj beskylder Rusland for at bombe blodbank i Kharkiv

Ifølge Ukraines præsident har Rusland lørdag bombet en blodbank i den østlige ukrainske region Kharkiv.
En blodbank i den centrale del af byen Kupjansk skulle være blevet ramt af et bombeangreb, hævder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
En blodbank i den centrale del af byen Kupjansk skulle være blevet ramt af et bombeangreb, hævder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Rusland har lørdag eskaleret angreben mod Ukraine, siger præsident Volodymyr Zelenskyj, og har ifølge præsidenten bombet en blodbank i byen Kupjansk, som ligger nær den russiske grænse.

Ifølge Zelenskyj er der "meldinger om døde og sårede".

- Redningsfolk er ved at slukke ilden, skriver han på sociale medier.

- Denne krigsforbrydelse fortæller på egen hånd hele historien om den russiske aggression.

Ifølge præsidenten var der tale om en "bombe fra luften", som ramte midt i den centrale del af Kupjansk. Byen ligger i den østlige del af den østukrainske region Kharkiv, blot 35 kilometer fra den russiske grænse.

Der bor godt 20.000 mennesker i byen.

Angrebet skete, kort efter at russiske missiler ifølge Zelenskyj slog ned i en flyfabrik.

Fabrikken er ejet af den ukrainske producent Motor Sitj, som producerer motorer og andre dele til fly og helikoptere, og som i kølvandet af den russiske invasion er blevet overtaget af den ukrainske stat.

Bombeangrebet over Kupjansk sker, efter at Ukraine natten til lørdag udførte et droneangreb på et russisk tankskib i Kertj-strædet, som adskiller russisk fastland fra den annekterede halvø Krim.

Skibet blev beskadiget ved vandspejlet nær dets maskinrum, men var stadig flydende.

I en video, der hævdes at vise angrebet, kan man se et fartøj nærme sig det store skib, før forbindelsen afbrydes, og videoen stoppes.

En ukrainsk kilde fortæller til det franske nyhedsbureau AFP, at den "vellykkede specialoperation", som involverede en flådedrone og sprængstoffer, blev udført i ukrainsk farvand.

Skibet har den russiske avis The Moscow Times identificeret som "SIG". Det er underlagt amerikanske sanktioner for at levere flybrændstof til de russiske styrker i Syrien, der støtter landets præsident, Bashar al-Assad.

AFP

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter