Analyse

Biden bliver ikke så stor en økonomisk fest, som du måske regner med

De fleste analytikere vurderer, at et Biden-præsidentskab vil øge verdenshandlen og skabe bedre vækstbetingelser uden for USA, men det er måske ikke så ligetil at drage den konklusion. Biden er nemlig nødsaget til at fortsætte dele af Trumps kurs, hvis man skal tro analysen fra global chefstrateg i Nordea, Andreas Steno Larsen.

Udgivet 01.11.20

Når stemmerne er talt op efter valget 3. november har vi formentlig ikke blot fået en ny præsident, men også et økonomisk og handelsmæssigt paradigmeskifte – i hvert fald hvis vi skal tro på den washingtonske konsensus. Trumps præsidentskab har været præget af en hård linje over for handelspartnere, som har haft et mangeårigt handelsoverskud med USA – herunder især Kina, men også delvist Tyskland.

Toldsatserne på kinesiske varer, som eksporteres til USA, er blevet omtrent syvdoblet igennem den hårde toldkrig med kineserne, som tilsvarende har mere end fordoblet toldsatserne på amerikanske varer. Der blev sat et foreløbigt punktum for toldkrigen med underskrivelsen af handelsaftalen mellem USA og Kina i januar 2020, hvilket blev modtaget med pomp og pragt i de fleste medier. 

Den stort opblæste pressekonference viste sig at være mestendels et maskeradebal med både amerikansk og kinesisk deltagelse, hvorefter Kina nærmest ikke engang har gjort et ærligt forsøg på at overholde de købsmål, som de ellers skrev under på. Hvis man skal tage sølvpapirshatten på, virker det næsten til, at både USA og Kina havde en interesse i at foregive, at handelsforholdet tog et skridt mod det bedre på papiret, mens det i praksis mest af alt har været en tynd omgang. 

Trump fik en pressekonference, som på overfladen lignede en gedigen sejr, mens kineserne i praksis ikke bandt sig til at købe en ekstraordinær mængde amerikanske varer. De har i hvert fald ikke købt tilnærmelsesvis den mængde af varer fra USA, som de ellers havde lovet hidtil i 2020 – faktisk har de købt under halvdelen af de lovede varer. 

Det er især på de vigtige energi- og råvareområder, at amerikanerne er blevet taget alvorligt ved næsen af kineserne, som ikke engang står til at købe en femtedel af de lovede varer i 2020. Trumps administration er naturligvis godt klar over, at de er blevet udmanøvreret i forhandlingerne med Kina, men har ikke for alvor ønsket at indrømme det forud for valget i starten af november. Skulle Trump mod den gængse forventning genvinde posten ved valget, så ligger der et gedigent nyt opgør med Kina forude.

Lange udsigter til Kina-venlig handelspolitik 

Finansmarkederne har ”fejret” udsigterne til, at Trump mister præsidentskabet, ved at styrke kursen på den kinesiske valuta renminbi mod den amerikanske dollar mærkbart forud for valget. Dette skal aflæses som et markedsmæssigt vidnesbyrd om, at flertal forventer, at Joe Biden bløder den amerikanske linje over for Kina væsentligt op i forhold til Donald Trump. Toldsatser kan blive rullet tilbage til før handelskrigen, hvilket kan medvirke til at styrke tilliden mellem de to stormagter, mens kampen om IP-rettigheder vil blive sat delvist i bero.

Helt så enkel er analysen dog nok ikke. Joe Biden vil blive mødt af et stort indenlandsk pres for at opretholde en ekstremt hård kurs mod Kina, eftersom fx to tredjedele af de registrerede vælgere har et ”ufavorabelt syn” på Kina i de seneste meningsmålinger. Herudover har USA helt naturligt ikke råd til at tabe sit teknologiske hegemoni, hvorfor de handels -og rettighedsmæssige stridigheder mellem USA og Kina er dømt til at forværres, uagtet om præsidenten har den ene eller anden partifarve.

Håbet om en langt mere Kina-venlig handelspolitik under et Biden-lederskab kan derfor have lange udsigter, hvilket ultimativt kan ende med at skuffe investorer og kommentatorer, som tror, at Biden vil vende den handelsmæssige strategi næsten 180 grader i forhold til Trump. 

På den anden side virker det dog mere sandsynligt, at Biden vil føre til en mere favorabel handelspolitik mod EU. Trump har længe raslet med sablen over for især Tyskland, men også EU mere generelt, men det har ikke for alvor materialiseret sig ved markant større handelsbarrierer igennem hans præsidentskab.

Derfor er der også grænser for, hvor stor en jubeloptimisme, et Biden-præsidentskab bør udløse i Europa, selvom han nok vil være at foretrække, hvis man spørger erhvervslivet i Europa. Demokraterne har også stærkt protektionistiske strømninger iboende partiets bagland, herunder især blandt Bernie Sanders støtter, som Joe Biden nok er nødsaget til at tækkes delvist igennem et præsidentskab.  

Bundlinjen er, at et Biden-præsidentskab ikke nødvendigvis kommer til at give en væsentlig ændring af den handelspolitiske spilleplade, som Washington konsensus ellers forudsiger. Derfor ligger der en potentiel skuffelse og lurer i horisonten for alle de investorer, som håber på, at økonomien på verdensplan vil opleve en væsentlig fremgang på baggrund af en Biden-sejr. Dertil er hans incitamenter til at holde Kina i et jerngreb – samt hans tilbøjeligheder til at skulle tækkes Sanders bagland – formentlig for store.  

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder

Newsletter