En af de sondringer, der ofte går tabt i debatten, er de forskellige måder, hvorpå man kan være godt kørende økonomisk set. Naturligvis kan man gå ud fra et vist overlap mellem folk, som tjener meget, og som ejer meget. Men dette overlap er ikke en given ting, for eksempel hvis du er velhavende pensionist.
Forskellen er indlysende, men den er undervurderet, og min pointe er, at det har tjent venstrefløjen godt at holde dette i baggrunden af mediernes opmærksomhed. Venstrefløjen har en logisk interesse i at fokusere på folks indkomst, selv når andre områder burde vægtes højere. Det gælder både i spørgsmålet om, hvem der er rig (og altså rig nok til at betale) og i hele diskussionen om, hvornår ulighed er et problem.