Morten Okkels vurderer de aktuelle afsløringer af Danmarks Radio, hvis EU-journalist ikke kunne se, hvor hans faglighed startede og sluttede. Så måske er objektivitet meget godt alligevel.
Morten Okkels: Når journalister siger, at de vil gøre op med tilstræbt objektivitet, handler det i praksis om at sætte scenen for wokepolitisk aktivisme.
Morten Okkels: Dækningen af Super Bowl viste, hvordan sport ligesom alt andet sander til i identitetspolitik, indtil sagen ikke længere handler om sagen.
Rasmus Hansen, der er gymnasielærer, kritiserer serien ‘Et sted, to verdener’, hvor DR i vanlig stil belærer publikum politisk ved at vinkle hårdt på ulighed og klasseforskel.
Morten Okkels: Go’ aften Live mandag blev et nyt eksempel på medieskævhed. Identitetspolitikken fik fri leg på TV 2 med Trads og Skadegård i frontlinjen.
Morten Okkels svarer på, hvorfor Søren Pape Poulsen er meget hårdere ramt af sine fejl end Alex Vanopslagh. Det handler især om, hvordan medier virker.
Morten Okkels ser på beretninger om førtidspensionister, der angiveligt får svært ved at betale deres medicinregninger. Men der er noget, der ikke stemmer. Det er dårlig journalistik, selv for regional-tv, når følelser bliver til sandhed, og opklarende spørgsmål udebliver.
Kim Møller: Trods den igangværende energikrise kører klimaaktivisterne stadig på journalistisk frihjul i de generelt ubrugelige statsstøttede medier. Vi får se, hvad der sker, når der er 12 grader varmt i gavllejligheden, og elnettet bryder ned på ubestemt tid.
Morten Okkels: Medierne dækker økonomi og fordelingspolitik, som om folks penge i udgangspunktet tilhører staten. Det viste sig igen med det konservative skatteudspil. Ikke bare på Danmarks Radio, men også i Jyllands-Posten.
Morten Okkels ser nærmere på det retoriske kneb, at man kommer med et politisk budskab samtidig med at erklære, hvilket år det er. Hvad er det egentlig, der foregår, når årstalstricket folder sig ud?
Morten Okkels: Måske skyldes Danmarks Radios enorme flop ‘Ellen imellem’ i virkeligheden en mystisk hviskende djævel, der frister mediefolk til usaglig medieformidling og elendige undskyldninger? Lad os kalde denne vanvittige teori for satire til gavn for en dybere sandhed.
Morten Okkels går i kødet på stopord, som egner sig til at sløre den kritiske sans hos både journalister og borgere generelt. Det er begreber som lighed, ligestilling, integration, grøn og demokratisk. Vær bevidst om stopord som retoriske våben på en kampplads.
Morten Okkels: Rigdom er ikke bare rigdom, og ulighed er ikke bare ulighed. Venstrefløjen har haft held til at definere og redefinere begreberne, og offentligheden har fulgt med for ukritisk. Lad os se på, hvordan det gik til.
Rasmus Ulstrup Larsen er seneste tilføjelse til Kontrast-holdet. Her starter han sin nye redaktionelle karriere med at føre stafetten videre i den nye tradition for mediekommentarer om onsdagen.
Morten Okkels: Journalisternes glæde ved journalister og folk, der ligner journalister, har aldrig været større end nu. Den eksisterer både åbenlyst og subtilt, lige fra Danmarks Radio til sexklubben.
Morten Okkels: Hvorfor er det et problem at tale om “statens husholdningsbudget”, “at falde ud af dagpengesystemet” og lignende? Pressens klichéer både afspejler og forstærker en venstredrejet tendens i nyhedsdebatten.
Chefredaktørens Blok: Politiken går skamløst Se & Hør i bedene med forargede rapporter fra nattelivet, hvor borgerlige har citeret en antinazistisk sketch. Det er både fjollet journalistik og hyklerisk, da Politiken næppe ville gå kritisk til røde politikere på lignende måde.
Morten Okkels: Den politiske dækning bliver skævvredet, fordi NGO’erne sjældent bliver dækket kritisk, trods deres væsentlige politiske magt. I pressens bevidsthed spiller NGO’erne rollen som de gode aktører over for de onde.
Morten Okkels: Danske journalister tager begejstret til Grønland for at interviewe de unge med deres tatoveringer, men ender bare med at erstatte en kliché med en anden. Fraværet af kritisk sans er i grunden respektløst over for grønlænderne.
Bent Blüdnikow uddyber, hvad han ser som årsagerne til et mediebillede i Danmark, hvor det alt andet lige er nemmere at være venstreorienteret end borgerlig. Det handler om journalister, men også redaktører, historiske skygger og meget andet.
Morten Okkels: Journalister holder af at sætte ansigter på deres historier. Men deres brug af de såkaldte cases er ofte med til at skævvride folks indtryk af samfundets problemstillinger. For eksempel fordi cases er rekrutteret af politiske aktører eller ikke får kritiske spørgsmål.
Morten Okkels, redaktionssekretær for Kontrast, skriver en række indlæg om, hvordan dansk journalistik ligger mærkbart til venstre for danskerne selv. Det starter med at redegøre for et helt grundlæggende problem og en advarsel imod overdrivelser og andre forkerte udlægninger.
Kim Møller: De venstreorienterede tegner medierne og vel at mærke for alle andres regning. Problemet er desværre ikke isoleret til Danmarks Radio, og forsøg på at skabe statsfinansieret diversitet rammer altid den røde mur.
Efter en lang og lytterløs dødskamp er Radio Loud gået bort. Mikkel Andersson ser nærmere på efterfølgeren, 24syv. Det bliver næppe en videreførelse af det gamle Radio24syv, men formodentlig bedre end kanalen, den afløser, og på den offentlige mediestøtte, der gør kanalen mulig.
Den woke mediedagsorden skyldes i høj grad, at journalistik blev et fag for de velstillede amerikanere. Taberne er ikke bare samfundets svageste, men også selve demokratiet, siger journalist og forfatter Batya Ungar-Sargon.
Mikkel Andersson: Medierne svømmer over med mere eller mindre kælne og kampagnejournalistiske interviews med IS-frivillige, der udbreder sig om deres søde katte, fredelige fremtidsdrømme, eller at de blev lokket til kalifatet af en hoppeborg. Imens bliver de ufattelige forbrydelser i regimet, som kvinderne støttede, reduceret til parenteser.
