Analyse

Store udfordringer i vente for Tjekkiets nye magthavere

De tjekkiske oppositionspartier har nået deres mål og slået premierminister Andrej Babis. Udfaldet vækker glæde i Bruxelles, men kan på sigt vise sig at være en pyrrhussejr både for EU og tjekkerne selv. Ota Tiefenböck analyserer situationen.
Foto: A. Savin, WikiCommons
Foto: A. Savin, WikiCommons

Udgivet 13.10.21

Efter weekendens parlamentsvalg i Tjekkiet har oppositionen vundet flertal i det kommende tjekkiske parlament. Dermed lykkedes det at besejre regeringspartiet ANO med premierminister Andrej Babis i spidsen. Det skete, til trods for at partiet ANO bliver landets klart største parti, som har opnået tilslutning fra omtrent 1,5 million vælgere. 

Det er til sammenligning dobbelt så mange mandater som den samlede oppositions største parti, ODS (Borgerligt Demokratisk Parti), hvis formand, Petr Fiala, forventes at blive Tjekkiets nye premierminister. 

De to koalitioner i den sejrende opposition, SPOLU og Pir/STAN, består af henholdsvis tre og to partier, og de er hovedsageligt forenet af deres ønske om afslutte Andrej Babis’ regeringsperiode. Det kan vise sig, at enhed om en fælles fjende ikke nødvendigvis er det samme som at kunne danne et fælles program eller dele magten og taburetterne mellem sig. 

Lykkes det partierne at udforme et fælles program, ville det være første gang i Tjekkiets historie, at fem partier udgør en regering. I det aktuelle tilfælde er det desuden fem partier, som ligger langt fra hinanden rent politisk. De spænder fra ODS, et centrum-højre borgerligt demokratisk parti, på den ene side til Piratpartiet, et progressivt liberalt centrum-venstre parti, på den anden. 

Det første tegn på uenighed viste sig allerede inden valget med partiet KDU-CSL, en sammenslutning af partierne Kristeligt Demokratisk Union og Det Tjekkiske Folkeparti, som er et af partierne i koalitionen SPOLU. Partiet havde varslet, at det under ingen omstændigheder vil acceptere lovliggørelse af homoseksuelles ægteskaber, som de resterende partier går ind for. SPOLU, som på tjekkisk betyder “sammen”, kan således hurtigt ende med ikke at holde sammen, når programpunkterne skal formuleres. 

Den nye regerende koalition vil desuden få kamp til stregen af den kommende ANO-opposition med afgående premierminister Andrej Babis, som inden valget varslede, at han vil forlade politik, hvis hans parti tabte. Han har efter valget ændret holdning og har erklæret sig parat til at gå i opposition. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ANO og Babis vil bekæmpe den nye regering med alle midler. 

Spekulationer om præsidenten
De fem oppositionspartier har kort efter valget erklæret sig parat til at danne en regeringskoalition og en ny regering. De har allerede indledt forhandlinger om den kommende regering, men situationen kompliceres af præsident Milos Zemans akutte indlæggelse på et hospital i Prag. Zeman, som har en vigtig rolle i tiden efter valget, heriblandt ved at udpege en forhandlingsleder samt ved indsættelsen af den nye premierminister, befinder sig p.t. på en intensiv afdeling, og hans tilstand er uklar. Derfor er det tvivlsomt, hvorvidt han overhovedet kan komme til at varetage sine funktioner. 

Milos Zeman har dog inden valget varslet, at han som forhandlingsleder vil udnævne formanden for det parti, der har fået flest stemmer. Det er Andrej Babis, som de fem oppositionspartier har afvist at samarbejde med. Han har derfor ingen eller i hvert fald meget ringe chancer for at danne en regering, da hans tidligere regeringspartner og støtte, henholdsvis Socialdemokratiet og Kommunisterne, ikke har klaret spærregrænsen og opnået genvalg. 

En eventuel udnævnelse af Babis til forhandlingsleder vækker derfor spekulationer, om Milos Zeman kan have sin egen dagsorden og vil forsøge at holde den nuværende premierminister ved magten så længe som muligt. Det står som sagt stadig åbent, om det overhovedet lykkes for de fem vidt forskellige oppositionspartier at være enige om et fælles program, og hvorvidt partierne efterfølgende vil være i stand til at at holde sammen i en regering. Oppositionens sejr kan derfor også ende med en del politisk ustabilitet og i værste fald et nyvalg, som formentlig ville ende med vælgernes desperation og givetvis med en styrkelse af landets højrenationalistiske og euroskeptiske kræfter.

Spændinger mellem by og land 
En af den kommende koalitionsregerings store udfordringer bliver de mange vælgere, op imod en million vælgere, som har stemt på bl.a. Socialdemokratiet, Kommunisterne og andre mindre partier, som ikke har klaret spærregrænsen. Det er første gang i Tjekkiets historie, at Socialdemokratiet og Kommunisterne, eller for den sags et andet traditionelt venstreorienteret parti, ikke sidder med i parlamentet. Deres vælgere, ofte socialt svagere personer fra landdistrikterne, bliver derfor ikke repræsenteret. 

Den kommende koalitionsregering vil hovedsageligt komme til at bestå af veluddannede politikere fra de større byer, som derfor skal udvise en stor forståelse og varetage andre gruppers interesser og levevilkår. Sker det ikke, vil det uden tvivl resultere i utilfredshed og føre til protester mod den nye regering, formentlig i en tjekkisk udgave af de franske “gule veste”. Det vil lægge stort pres på de kommende magthavere i en tid, hvor inflationen i Tjekkiet er på vej mod fem procent, og hvor energipriserne, benzin og bankrenterne stiger og forringer især de svagestes levevilkår.

En anden udfordring bliver genopretning af den tjekkiske økonomi efter coronapandemien, som ikke nødvendigvis er ovre. Genopretning af økonomien og nedbringelsen af den tjekkiske statsgæld, som dog med sine omkring 40 procent af BNP fortsat er et godt eksempel på overholdelse af EU-reglerne, har været et af valgløfterne under valgkampen. Også her kan realiteterne dog vise sig langtfra så nemme at gøre noget ved end at give valgløfter. 

Bilfabrikkerne Skoda, som står for hele fem procent af den tjekkiske BNP, har netop i disse dage varslet indstilling eller begrænsning af produktionen frem til jul på grund af den verdensomspændende mangel på chips. Det vil gå hårdt ud over mange mindre virksomheder, som er underleverandører til Skoda, og sætte hele den tjekkiske økonomi under yderligere pres. 

En proeuropæisk kurs 
Oppositionens sejr vækker uden tvivl glæde i Bruxelles. Alle de fem partier, som forventes at danne en ny regering, er proeuropæiske. Det forventes således ikke blot, at Tjekkiet indtager en mere proeuropæisk liberaldemokratisk kurs, men også vil komme til at svække de centraleuropæiske landes euroskeptiske kurs. Den nye regeringskoalition skal dog træde varsomt frem med emner som yderligere europæisk integration, indtræden i eurozonen, identitetspolitiske europæiske tiltag eller med obligatoriske flygtningekvoter eller modtagelse af migranter fra især muslimske lande. De er alle sammen tiltag, som absolut ikke har opbakning hos den tjekkiske befolkning. 

Alle fem partier, inklusive Piratpartiet, hvis formand, Ivan Bartos, i 2015 proklamerede, at han ikke havde noget problem med et muslimsk Europa og opfordrede til åbning af grænserne for flygtninge og migranter, erklærede inden valget, at de ikke ønsker obligatoriske flygtningekvoter eller migration til Tjekkiet. En ændring af denne proklamering ville af vælgerne blive betragtet som løftebrud eller endda forræderi og ville formentlig udløse store protester. Den nye regeringskoalition bliver formentlig også nødt til at tage hensyn til tjekkernes generelle euroskepticisme, også blandt vælgere i de fem partiers egne rækker, og derfor være mere afdæmpede i dens begejstring for EU. Især hvis de ønsker at leve op til deres proklamerede ønske om at være en regering for alle tjekker.  

Tjekkiet og Visegradgruppen 
Tjekkiet har under ANO og Andrej Babis ført en diplomatisk linje i forhold til de centraleuropæiske landes samarbejde, V4, og havde hverken erklæret en åben støtte til Polen og Ungarn eller stillet sig i rækkerne af de to landes kritikere i EU-sammenhæng. Denne ganske pragmatiske linje vil givetvis ændre sig under det kommende kabinet. Tjekkiet vil formentlig indtage en klar liberal proeuropæisk holdning og være mere aktiv i kritik af Polen og Ungarns iliberale politik. 

At Ungarns premierminister, Viktor Orbán, få dage inden det tjekkiske valg besøgte Tjekkiet for at udtrykke sin støtte til Andrej Babis, vil nok ikke gøre denne kritik mindre. Den kommende kritiske linje vil utvivlsomt resultere i en svækkelse af V4 i EU-sammenhæng og lægge yderligere pres på Polen og Ungarn. Resultatet bliver en svækkelse af det centraleuropæiske samarbejde. Også her skal den kommende regeringskoalition dog træde varsomt frem, da mange tjekker ser det centraleuropæiske samarbejde som værdsat modvægt til EU og til det, som mange betragter som vestlig arrogance.

I V4-sammenhæng vil den tjekkiske oppositions sejr desuden fungere som en slags inspiration for oppositionspartier i Polen og Ungarn. I Ungarn er disse allerede nu i fuld gang med at gøre klar til valget i 2022 og har forenet sig med et klart mål om at vælte Viktor Orbáns regering. Den tjekkiske oppositions sejr vil give yderligere blod på tanden og forstærke troen på, at samme lykkes i Ungarn. I Polen vil den givetvis også være inspiration for Donald Tusks Borgerplatform forud for parlamentsvalget i 2023. 

Flere udfordringer end håb
Den kommende tjekkiske regeringskoalition går således hårde tider i møde. Den skal, hvis den ønsker at leve op til sit erklærede mål om at føre “en anstændig politik, repræsentere alle tjekker samt at afslutte en stigende polarisering af det tjekkiske samfund”, navigere varsomt. Meget står på spil, både for tjekkerne og i europæisk sammenhæng. En fiasko og et nyvalg før tid ville givetvis resultere i styrkelsen af højreradikale og euroskeptiske kræfter, og det vil bringe stigende ustabilitet med sig i både Tjekkiet og Europa.

Den kommende tjekkiske regering kan med fordel lære af erfaringerne fra Donald Tusks liberale regering i Polen i årene 2007-2014. En regeringsperiode, som var kendetegnet af Polens gode forhold til EU og gode muligheder for de ressourcestærke polakker fra især storbyerne, men også af en stor underprioritering af de svage polakker i landdistrikterne. Det var denne “glemsel” af de svage, der var med til at bringe det nationalkonservative og euroskeptiske Lov og Retfærdighedparti til magten og forstærke den i forvejen enorme polarisering af det polske samfund. Når den kommende tjekkiske koalition begynder at regere, gør den klogt i at have det i tankerne som et skræmmeeksempel. 

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder

Newsletter