Det er svært at spå, særligt om fremtiden. Men netop af den årsag er viden om fremtiden særdeles værdifuld, da alle beslutninger bygger på en teori om fremtiden. Det gælder, uanset om det er personlige beslutninger om boligkøb, en kapitalfond, der skal til at investere i en ny startup, eller Uddannelsesministeriet, der kalibrerer uddannelsesudbuddet. Alle disse parter har en teori om, eller et gæt på, hvordan fremtiden kommer til at se ud, hvilket vejleder dem i nuet. Disse gæt kan selvsagt aldrig være sikre, men en stor del viden handler om at kvalificere dem så godt som muligt.
Et bidrag til at kvalificere vores viden om fremtiden er Lars Tvedes og Nicolai Chen Nielsens nye bog, Fremtidsklar. De ser ind i en fremtid, hvor alting går meget stærkere, og mange strukturer vi kender vil bryde sammen. Man skal derfor væbne sig med et ”growth mindset”, frem for et ”fixed mindset”, for at kunne klare at omstille sig konstant i en tiltagende foranderlig verden.
Det flydende samfund
Det er svært at mærke det fremtidssamfund, Tvede og Nielsen beskriver, for der er meget lidt tilbage, vi kender. Væk med faste arbejdstider, fysisk arbejdssted, fastlagte ferier, fast pensionsalder og titler. I stedet for tilrettelægger vi os konstant efter den seneste teknologiske udvikling, tager en efteruddannelse og får et nyt job. De eneste konstanter er folks personlighed, hvor de ”hypersociale” er de store vindere i dette nye samfund. De, som konstant evner at gøre opmærksom på dem selv og trække på deres store netværk, kan problemfrit gå fra job til job. De hypersociale søger alle muligheder hele tiden, og tilegner en sig så bred vifte af kompetencer som muligt, hvorfor de står til at vinde i den flydende fremtid.
Det er dog ikke så klart, at disse hypersociale generalister står til at være de eneste vindere i den moderne økonomi. Som den amerikanske økonom Tyler Cowen ofte gør opmærksom på, er der også tale om en ”autism advantage” i den moderne økonomi. Det er personer, der netop er tiltrukket af klare strukturer, og som tilegner sig specifikke evner. De er ikke tiltrukket af konstant at skulle eksponere sig selv, men tværtimod interesserede i at fordybe sig i ting, der kan være svære at forstå for andre.
Dette repræsenterer også en bredere blind vinkel i Fremtidsklar. Forfatterne er tydeligvis selv hypersociale generalister, hvilket er en profil, der passer godt til iværksætter- og konsulentmiljøet. Men det kommer ikke kun til at være de hypersociale generalister, der vinder i fremtiden, det kommer også til at være de dybt specialiserede sologængere.
Arbejd og slap af konstant – modsætningernes land
Bogen tilbyder et væld af råd til, hvordan den enkelte bliver klar til fremtiden. Der er så mange, at man næsten bliver forvirret over, hvordan man egentlig skal handle. Man bliver både rådet til at håndtere en opgave ad gangen og til at omfavne 24/7-rytmen, hvor man konstant skal være på.
Måske er det med vilje, at rådene fremstår lidt modsætningsfyldte, så læseren blot kan tage de med, der passer bedst til vedkommende. På den måde kan alle føle, at de er klar til fremtiden. Bredden i råd skyldes muligvis også, at det er lidt uklart, hvad målet for det fremtidsklare menneske er. Er det at maksimere sit output? Bidrage til samfundet? Have et sundt mentalt helbred? Følge sine interesser?
Svaret er nok en blanding af det hele, hvilket fremhæver den nyorientering, der er i det moderne businesssprog; det er ikke nok at tale om vækst, det handler også om værdier og helbred. Det er nok en kærkommen udvikling for nogle, men gør forvirring af passager af personlige råd sværere, da det er uklart, hvornår det er det ene eller det andet. Det fremtidsklare menneske står til at skulle håndtere mange modsætningsfyldte forhold i livet.
Den fremtidsklare organisation
Strukturerne udviskes også i den fremtidsklare organisation, der konstant skal omstille sig efter den seneste udvikling, og som skal være åben for så mange typer viden som muligt. Alle kan gå med den banebrydende idé, både inden for og uden for organisationen, hvorfor man konstant skal opsøge det. Dertil skal organisationen tænke langt mere i værdier og mening, da arbejdet ikke længere bare er arbejde.
Læseren præsenteres for en række cases og hurtige fakta for at vise, hvordan dynamikken og den konstante parathed giver succes. Man savner dog en overordnet teori og filosofi, der binder de utrolig mange råd til moderne organisationer sammen. Uden en stærk teori for succes mudres fortællingen af survivorship bias, altså at vi kun hører om succeserne. Ja, de, der vover pelsen, vinder stort, men der er også mange, der går konkurs på det. Manglen på en egentlig filosofi betyder, at alle ”værdier”, virksomheder nu skal have, bliver lidt tomme.
For hvorfor skal virksomheder have værdier? Er det for at tiltrække arbejdskraft, eller gør de ansatte man allerede har, gladere? Er det, fordi det er vigtigt som virksomhed? Det bliver lidt en blanding af det hele, og en egentlig gennemgang af meningen af værdier vil være givende. Mange moderne virksomhedsledere er stærkt tiltrukket af stoicismen, netop fordi den giver en overordnet filosofi, og komplimenterer forretningsverdenen stærkt. Man savner en egentlig varedeklaration til den fremtidsklare organisation.
Interessante fakta, men mangler skarphed
Fremtidsklar er en bog, der har samlet en masse interessant fakta, og som tilbyder en helt ekstraordinær mængde råd. Man kan bestemt gå som læser fra den med nogle teser om, hvordan fremtiden kommer til at fungere. Den har også nogle sjove passager, hvilket muligvis hjælper en til at huske de mange undersøgelser fra konsulenthuse og fremtidsforskere.
Men bogen kunne godt være noget mere skarp i at formulere, hvad der driver fremtiden. Ja, alt kommer til at gå stærkere og blive mere flydende, men argumentationen bygger på mange brudstykker frem for en samlende idé, der fremlægger, hvad der ændrer verden. Det naturligvis meget at kræve for en bog, hvor tålmodigheden fra læserne måske ikke rækker til en tør gennemgang af et argument, men det havde løftet bogen til noget større end en samling af mange gode idéer.
Dertil svækker det bogen, at den ikke bruger henvisninger til at citere de mange fakta og teorier. Det burde ikke være særlig svært for forlaget at kræve og hjælpe med, og uden henvisninger må man blot stole på, at forfatterne har formidlet alle studier korrekt. Det er ofte svært.
Fremtidsklar giver læseren nogle idéer og viden, der kan hjælpe en med at spå lidt mere kvalificeret. Bogens største styrke er muligvis at præsentere det sprog, der tales med i de businessmiljøer, som Tvede og Nielsen har færdes i. Der er det muligvis underordnet at have en stor forkromet teori og præcise henvisninger. Her skal det nemlig gå stærkt, lyde lidt smart og man skal fremlægge selvsikre anbefalinger. Dette sprog leverer Fremtidsklar til fulde.
