Mogens Glistrup var bornholmer og det kunne man høre. For os, der voksede op med Mogens Glistrup som fast gæst i TV-avisen, blev den bornholmske dialekt i den grad synonym med først ord som ’papirnussere’ og senere ’muhamedanere’.

Jeg tror ikke, der er nogen i Danmark født efter 1975, som ikke har en mening om Glistrup baseret på oplevelser med mandens optræden i offentligheden. Personligt husker jeg den forargelse, som min samfundsfagslærer i gymnasiet lagde for dagen, da han dagen efter jordskredsvalget i 1973 skulle udlægge resultatet.

Fremskridtspartiet kom den decemberdag i 1973 i Folketinget med 28 mandater og blev det næststørste parti i første hug. Erhard Jakobsen og hans nye parti Centrumsdemokraterne kom ind med 14 mandater. Socialdemokratiet mistede 24 mandater. De konservative mistede 15.

Jeg forstod mig ikke på politik, men forstod dog så meget på min lærer, at systemet var rystet i sin grundvold, og at småborgerligheden, ligusterfascisterne og kapitalisterne truede den folkelige solidaritet. I ugerne derefter arbejdede vi med temaet under forståelsen af, at Socialdemokratiets klasseforræderi var årsagen til Glistrups succes.

Ja, jeg gik i skole i 70’erne, og sådan var det bare. Og selvfølgelig prægede det mit og rigtig mange danskeres syn på den hidsige bornholmer, at han blev så heftigt dæmoniseret i offentligheden. Og jeg skulle leve en del år af mit liv og drage mange personlige erfaringer, før jeg kunne danne mig et mere nuanceret billede af Mogens Glistrup.

De fleste af bidragyderne til festskriftet har formentlig været på nogenlunde den samme rejse som mig. Efterhånden som tiden er gået, har man forligt sig med skavankerne i Glistrups sammensatte personlighed og er begyndt at sætte pris på hans klarsyn om velfærdsstatens overgreb på den personlige frihed, som var hans ideologiske udgangspunkt.

Glistrup var et hyperintelligent frihedshungrende menneske, som havde meget lidt tålmodighed med den dorskhed og dumhed, der omgav ham. Han kritiserede skattesystemet, bureaukratiet, det statslige formynderi, den socialdemokratiske ensretning af mennesket og manglende respekt for de exceptionelle iblandt os.

Hans klarsynethed og energi arbejdede for ham, men den arbejdede også imod ham. Især i Jantes hjemland, kom det ham dyrt at stå. Han blev dømt og fængslet. Han blev undsagt af sine egne. Han brændte sine broer og blev den kompromisløse blandt de standhaftige.

I festskriftet oplever man mange sider af Glistrup og mange forskellige perspektiver på både manden, mandens ideer og hans samtid. Bidragyderne har gjort sig umage med at gøre kapitlerne personlige og dermed læseværdige.

Køb bogen og bliv mindet om, at ’på det jævne’ ikke altid behøver at være idealet i et menneskeliv.

Mogens Glistrup 100 år
– systemkritikeren, der stadig huskes

Udgivet på forlaget: Enhver sit
146 sider, pris: 130 kroner (Gucca)

ISBN 978-87-976874-0-6