Det var ikke kun Store Bededag, der var på Folketingets dagsorden tirsdag. Om aftenen prøvede Dansk Folkeparti endnu en gang at få indført et tørklædeforbud. Forslaget blev igen afvist af regeringen i form af udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad.

Det nye ved denne tørklædedebat i Salen var tilkendegivelsen fra Folketingets nyeste parti, Danmarksdemokraterne. 

“En af de ting, der kan gøre mig meget harm, er at se helt små piger gå rundt med tørklæde på hovedet. Det gør mig harm som kvinde, som mor til tre piger og som ligestillingsordfører,” indledte danmarksdemokraten Susie Jessen. 

Derfor støtter hun gerne forbuddet, hvad skoleelever angår. Men hun går ikke ind for den del af forslaget, som vil også forbyde den islamiske hovedbeklædning på ansatte som lærere eller rengøringsassistenter.

“Jeg kan ikke lide tørklæder, men jeg kan bestemt heller ikke lide at se muslimske kvinder parkeret på offentlige ydelser,” sagde Susie Jessen og foreslog derfor, at forslaget blev opdelt, så hendes parti kunne stemme for det ene og ikke det andet.

“Sikke et svigt,” bemærkede Nye Borgerliges ordfører, Pernille Vermund. 

“Der er ikke nogen mennesker, der har ret til at leve på passiv forsørgelse, bare fordi de ikke har lyst til at arbejde,” understregede Vermund. 

Dansk Folkeparti vil ikke imødekomme Danmarksdemokraternes ønske om at dele forslaget op. DF’erne Pia Kjærsgaard og Peter Kofod spurgte derfor Susie Jessen, hvordan hendes parti ville stemme til forslaget, som det nu foreligger. Men de fik ikke noget klart svar. 

Også Liberal Alliance forsøgte sig med en slags mellemposition. LA-ordfører Steffen Larsen mente, at beslutningen om ansattes påklædning kunne håndteres ude i den enkelte skoleledelse og skolebestyrelse frem for i Folketinget. 

Ministeren understregede, at han deler bekymringen for tørklædet som social kontrol. Men det er samtidig et spørgsmål om religionsfrihed ifølge Grundloven og internationale konventioner, sagde Kaare Dybvad i sin afvisning af forslaget.