I spidsen står Mario Draghi, manden der som chef for Den Europæiske Centralbank blev kendt for løftet om at gøre “whatever it takes” for at redde euroen, og Patrick Collison, den irske milliardær og medstifter af betalingsvirksomheden Stripe.

Omkring dem sidder tidligere ministre, centralbankfolk, topchefer, økonomer, investorer og mediefolk med adgang til de kredse, hvor Europas økonomiske problemer bliver diskuteret, og løsningerne tager form.

Klubben hedder Rhine Group. Den har ingen formel magt i EU-systemet. Til gengæld har medlemmerne tilsammen adgang til Kommissionen, nationale regeringer, finansverdenen, universiteterne og nogle af Europas største virksomheder.

Her får du personkredsen og et kig ind i rummet, hvor magt, kløgt og penge mødes for at forme både din og min fremtid.

Først kom Draghi-rapporten
Historien begyndte i september 2023, da EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen personligt bad Mario Draghi undersøge Europas svækkede konkurrenceevne.

Draghi havde på det tidspunkt allerede været chef for Den Europæiske Centralbank og italiensk regeringschef. Opgaven var at give hans egen vurdering af, hvorfor Europa voksede langsommere end især USA, og hvad der skulle til for at ændre udviklingen.

Rapporten kom i september 2024. Draghi pegede blandt andet på lav produktivitetsvækst, høje energipriser, svagere teknologisk innovation og et opsplittet europæisk kapitalmarked. Han anslog samtidig, at Europa havde behov for yderligere investeringer på 750-800 milliarder euro om året.

Kommissionen begyndte derefter at føre forslagene ind i sin egen økonomiske politik. I januar 2025 lancerede den sit Competitiveness Compass, som skal sætte retningen for konkurrencepolitikken frem mod 2029. Kommissionen oplyste året efter, at 90 procent af kompassets vigtigste initiativer var direkte inspireret af Draghis anbefalinger.

Rhine Group skal arbejde videre med den samme problemstilling, formulere fokuspunkter, foreslå policy og påvirke beslutningstagerne.

Den danske mand ved bordet
Et af de nogle og halvtreds medlemmer i gruppen er danske Jim Hagemann Snabe. Den eneste dansker i øvrigt. Har er blandt de tungeste internationale erhvervsfolk med dansk pas, og er forbundet i netværk på kryds og tværs.

Jim Hagemann Snabe har været topchef i SAP, bestyrelsesformand for A.P. Møller-Mærsk og er i dag formand for den tyske industrikoncern Siemens. Han har gennem mange år været en del af World Economic Forums internationale netværk og har samtidig haft flere rådgivende roller tæt på politiske beslutningstagere.

I juni i år udpegede Europa-Kommissionen ham til særlig udsending for industriel kunstig intelligens.

Det betyder konkret, at Snabe rådgiver Ursula von der Leyen og kommissionsnæstformand Henna Virkkunen om blandt andet datacentre, halvledere, cloud-teknologi, store sprogmodeller og brugen af kunstig intelligens i europæisk industri. Han skal også udarbejde en rapport med anbefalinger til Kommissionen.

Snabe har prøvet denne arbejdsform før i Danmark. I marts 2021 bad Mette Frederiksens regering ham stå i spidsen for Digitaliseringspartnerskabet. Regeringen samlede ledere fra virksomheder, fagbevægelse, kommuner, regioner og universiteter for at komme med forslag til Danmarks digitale udvikling.

Blandt deltagerne var topfolk fra blandt andre Danfoss, Ørsted, Netcompany, Dansk Industri, Dansk Erhverv, ATP og Microsoft. Partnerskabet afleverede 46 anbefalinger. Regeringen gjorde dem efterfølgende til input til den nationale digitaliseringsstrategi. Regeringen brugte selv formuleringen, at eksperter og erhvervsledere var blevet inviteret “ind i maskinrummet”.

En techmilliardær bliver Draghis makker
Den anden stifter af Rhine Group er 37-årige Patrick Collison. Han og broderen John voksede op i Irland og grundlagde Stripe, der leverer betalingsinfrastruktur til virksomheder på internettet. Patrick Collison er i dag selskabets administrerende direktør og milliardær.

Han har gennem en årrække beskæftiget sig med et spørgsmål, der ligger tæt på Draghis: Hvorfor er de vestlige økonomier blevet dårligere til at omsætte forskning, teknologi og kapital til vækst?

Sammen med den amerikanske økonom Tyler Cowen var han med til at lancere begrebet Progress Studies, som er et forsøg på systematisk at undersøge, hvorfor nogle samfund og institutioner producerer hurtigere videnskabelige og økonomiske fremskridt end andre.

Under coronakrisen var Collison desuden med til at starte Fast Grants, som kunne finansiere forskningsprojekter på få dage i stedet for gennem de normale, langvarige bevillingsprocesser.

Han kommer ikke ind i Rhine Group som en rig sponsor uden egne idéer. Collison har i flere år arbejdet med institutioner, forskning og økonomisk politik og med spørgsmålet om, hvordan man får beslutninger omsat hurtigere til handling.

Sådan arbejder klubben
Rhine Group er ikke hemmelig. Den forsøger heller ikke at skjule sin arbejdsmetode. Gruppen oplyser selv, at medlemmerne skal mødes om forskningspapirer, som udsendes på forhånd. Derefter diskuteres forslagene efter den såkaldte Chatham House Rule.

Det betyder, at deltagerne gerne må bruge information og idéer fra møderne bagefter, men ikke må fortælle offentligt, hvem der sagde hvad. Formålet, forklarer gruppens stiftere selv, er at skabe et rum, hvor topfolk kan tale mere frit og prøve idéer af uden straks at blive bundet offentligt til dem.

Rhine Group beskriver selv opgaven som at samle ledere fra erhvervsliv, politik og universiteter og omsætte dokumentation til handling. Det er altså ikke en folkevalgt forsamling og heller ikke et officielt rådgivende organ under Kommissionen. Det er en privat organisation, men med direkte og personlige forbindelser til dem, der er udpeget eller valgt til at tage beslutninger.

Folk, der allerede kender systemet
Til gengæld behøver mange af deltagerne ingen introduktion til Europas politiske institutioner. Benoît Cœuré sad i ECB's direktion sammen med Draghi i næsten otte år.

Luis Garicano, som skal lede Rhine Groups daglige arbejde, er økonomiprofessor og tidligere medlem af Europa-Parlamentet for den liberale Renew-gruppe. Bruno Le Maire var Frankrigs økonomi- og finansminister fra 2017 til 2024.

Jörg Kukies kom fra Goldman Sachs, blev statssekretær i det tyske finansministerium, siden finansminister og arbejder nu for Morgan Stanley. Jeromin Zettelmeyer leder Bruegel, en af de økonomiske tænketanke i Bruxelles, der ofte leverer analyser direkte ind i EU-debatten.

Der sidder samtidig virksomhedsledere og investorer fra blandt andet Siemens, Mastercard, Klarna, Shopify og finanssektoren. Og der sidder to personer med en særlig mulighed for at påvirke den offentlige samtale: Roula Khalaf, chefredaktør for Financial Times, og Zanny Minton Beddoes, chefredaktør for The Economist.

Kort vej til dem, der bestemmer
Gruppen har ingen officiel position i EU. Men den afgørende forskel mellem formel magt og adgang bliver tydelig, når man ser på personerne.

Draghi mødes fortsat med Ursula von der Leyen om konkurrenceevne. Danske Snabe rådgiver hende direkte. Tidligere ministre kender regeringschefer, embedsværk og EU-systemet indefra. Økonomerne leverer de analyser, som politikere og embedsmænd læser. Erhvervslederne kan fortælle, hvordan reglerne virker ude i virksomhederne.

Der behøver derfor ikke ligge en færdig lovtekst på bordet, når gruppen mødes. Indflydelsen kan begynde langt tidligere: ved at afgøre hvilke problemer der er vigtigst, hvilke løsninger der virker realistiske, og hvilke forslag der fortjener at blive arbejdet videre med.

Central- og Østeuropa mangler
Rhine Group tæller omkring 50 medlemmer, men ingen polakker og meget få personer fra Central- og Østeuropa. Det er påfaldende, og viser nok også noget om, at selv 35 år efter Murens fald, ligger tyngdepunkt for magt og indflydelse langt længere vestpå.

Det er faldet den polske statssekretær for regionalpolitik, Jan Szyszko, for brystet. I et åbent brev til Mario Draghi og Patrick Collison kræver han en forklaring på, hvorfor gruppen ikke har et eneste polsk medlem og kun meget få deltagere fra den østlige del af EU.

Szyszko kalder sammensætningen udtryk for en “professionel bias” Over for Euractiv understregede han, at brevet var sendt som officielt regeringspapir og ikke som et privat udspil. Polen er EU's sjette største økonomi og har i en årrække haft højere vækst end mange vesteuropæiske lande.

Før vælgerne møder politikken
Rhine Group er ikke en hemmelig regering, og medlemslisten ligger frit fremme. Men gruppen giver et usædvanligt tydeligt billede af et lag i politik, man som almindelig borger og vælger sjældent ser.

Når et EU-forslag til sidst lander på Christiansborg, har diskussionen ofte allerede været i gang i årevis. Først senere kommer den formelle politiske beslutning. Rhine Group har samlet nogle af de mennesker, der befinder sig i den første del af den proces.

Og det er værd at vide, hvem de er.