Artikel

Den republikanske krig om news and views

Højreorienterede amerikanske tv-kanaler kæmper for tiden med, mod og om Trump. Dermed er der både lagt op til et bittert slutspil om præsidentposten og et opgør om, hvem der skal fodre og forme det nationalkonservative USA med nyhedsholdninger fremover.
Foto: Steve Bott, Wikimedia Commons
Foto: Steve Bott, Wikimedia Commons

Udgivet 26.11.20

Disruption i mediebilledet under amerikanske præsidentvalg er ikke et nyt fænomen. I 1960 profiterede JFK af, at præsidentdebatter nu kunne tv-transmitteres, og at det blev åbenbaret for vælgerne, at hans modstander svedte tran i duellen, hvorfor Richard Nixon måtte vente otte år (og to Kennedy-mord) på at komme til fadet. 

I 1988 blev opfindelsen ”beskidte tv-reklamer” (med tågede afsendere) afgørende for, at republikanerne fastholdt præsidentembedet. I 1990'erne slog fænomenet talkradio igennem på landsplan, hvor bl.a. den konservative studievært Rush Limbaugh støbte kuglerne til en kompromisløs kulturkamp mod The Clintons og det øvrige socialliberale Amerika, der måtte slås med en konservativ kongres hele årtiet.

Fox News fik for alvor fat og overhalede CNN som landets mest populære tv-nyhedskanal I 00'erne. Fra starten var den imidlertid kontroversiel, ikke mindst blandt europæiske iagttagere, fordi mediemogulen Robert Murdochs opfindelse prioriterede holdningsprægede programkoncepter endog meget højt. Tilfældigt var det måske heller ikke, at man som den første tv-kanal udråbte George Bush Junior som vinder i 2000. Om situationen var moden til at kåre en vinder på valgaftenen, længe før der var styr på de 500 afgørende stemmer i Florida, er stadig omstridt – sågar om denne ”føring” i valgdækningen blev mere afgørende end nogen optællinger og retshandlinger sidenhen.

I 10'erne blev alternative netmedier en afgørende faktor i bygge- og realitymatadoren Donald Trumps vej til Det Hvide Hus. Netavisen Breitbart News, med den erklærede nationalist Steve Bannon som topchef, førte an og gik op imod ikke bare de liberale medier men også Fox News, der i primærvalgkampen bekæmpede Trump til fordel for traditionelle republikanske kandidater. Da det stod klart, hvilken vej vælgervinden blæste, sluttede Fox News imidlertid fred/pagt med Trump og koncentrerede sig om krigen mod Clinton og co. 

Således havde Trump nu landets mest populære nyhedskanal og en lang række talkradioværter og alternative netaviser bag sig. Men det er en koalition, der har vaklet gevaldigt på det seneste. Og ikke kun fordi Rush Limbaugh slås med terminalcancer, og Trumps gamle ven Bill O’Reilly blev fyret på Fox News efter årtiers sexchikanerier. Eller for den sags skyld fordi Steve Bannon nu er uønsket i både Det Hvide Hus, hos Breitbart og på Twitter for trusler, bagvaskelse og andre unoder.

Alternative tv-kanaler

Forholdet mellem Fox News og Trump er blevet stedse mere køligt i år. Præsidenten har åbent udtrykt sin skuffelse over, hvad han opfatter som manglende opbakning – i mere eller mindre diskrete vendinger i tweets og tv. Blandt andet er han godt træt af at blive interviewet af kanalens nyhedsanker Chris Wallace, og bedre blev det ikke, da samme Wallace forsøgte at holde sammen på den første præsidentdebat, hvor han kaldte Trump til orden mere end en gang. 

Helt galt mellem Trump og Fox gik det imidlertid på valgnatten, hvor førstnævnte som bekendt udråbte sig selv som vinder. Her kvitterede en målløs Wallace i valgstudiet ved at meddele sine seere, at tiden ikke var kommet til den slags. Og som ekstra salt i såret ”breakede” man til sine seere, at Trump i modsætning til sidst havde tabt ørkenstaten Arizona – med John McCains efterladtes aktive medvirken. 

Selv hos ærkefjenden CNN skønnede man sig ikke sikker nok til at udråbe Biden som sejrherre i Arizona på dette tidspunkt. Det gjorde man imidlertid et par dage senere, anført af det (endnu) autoritative amerikanske nyhedsbureau Associated Press. Ja, man udråbte endda Biden som vinder af det samlede valg, og ligeså gjorde Fox News. Efter sigende fremskyndede gamle Murdoch kåringen ved et opkald til ledelsen med ordene ”På med skøjten”. 

Alverdens tv-stationer flagede nu begejstret med nyheden om, at Trump umuligt ville vinde. Men på mindre nyhedskanaler anskuede man situationen lidt anderledes, og det gør man stadig i dag, godt tre uger efter amerikanerne gik til stemmeurnerne. 

Intet er nemlig afgjort på de relativt nye og ukendte tv-kanaler som Newsmax, One America News Network (OAN) og New Tang Dynasty Television (NTD).

Søndag aften brød nyheden nemlig ud om, at den kvindelige spydspids i Trumps kampklare advokatteam, Sidney Powell, pludselig var gået fra borde, lige før det store slag skulle stå i svingstaternes retssale. Hvorfor får vi vist næppe nogen officiel forklaring på lige foreløbig. Men lørdag aften var hun igennem live på Newsmax for at uddybe de anklager, hun på et pressemøde i Det Hvide Hus i torsdags rettede mod Biden og hans medsammensvorne. 

Konspirationsteorier en masse

Blandt de formastelige var nu pludselig også sydstaten Georgias republikanske indenrigsminister, Brad Raffensperger, der ellers er en solid Trump-støtte. Men han betvivlede som bekendt ikke udfaldet af valghandlingen i Georgia, der ved både første og anden optælling tildelte Biden sejren. 

Det resultat køber man dog ikke på Newsmax, hvor ingen beskyldninger fra Trump-lejren bliver betvivlet. Som seer efterlades man derfor med det indtryk, at en verdenshistorisk valgsvindel har fundet sted, gennemført med assistance både inde- og udefra. Så hverken føderal- eller delstatsmyndighederne har rent mel i posen, ej heller efterretningstjenesterne. Derudover har europæiske lande via serverkapacitet til valgsoftware-leverandøren Dominion været inde over stemmeoptællingen. Og sporet fører videre til kommunistiske diktaturstater verden over og helt til den liberale amerikansk-jødiske forretningsmand George Soros’ undergravende velgørenhed.

Denne mildt sagt sensationelle anklage serverede Sidney Powell for Newsmax’ seere og to velstylede studieværter, der efter 20 minutter uden kritiske modspørgsmål sluttede seancen af med spontane wauw-udbrud. YouTube-versionen af interviewet har millioner af brugere kastet sig over, og kommentarsporet vidner om, at Trumps angrebsadvokat har fat i noget. Om ikke i en holdbar anklage, der kan vække dommerstanden til kamp mod Biden, Deep State og konsorter, så i hvert fald i en folkestemning. For konspirationsteorier af den art har fået fæste hos en stor del af de vælgere, der stemte på Donald Trump for tre uger siden – og dem er der såmænd kun over 74 millioner af. 

De sidste knap 25 år har folk med disse politiske tilbøjeligheder kunnet få tilfredsstillet deres tørst efter nyheder og holdninger hos Fox News, men kanalens seertal har været faldende, siden Trump erklærede sin mistillid til dem og anbefalede Newsmax og OAN i stedet. På Fox News havde man set frem til at servere Sidney Powell for seerne efter hendes optræden for verdenspressen i Det Hvide Hus i sidste uge, men hun nægtede imidlertid til alles forbavselse at stille op til interview med andre end Newsmax – eller at fremlægge bare den mindste form for dokumentation for anklagerne over for seerne. Hvad hun havde i ærmet af dokumentation for sin konspirationsteori ved landets domstole, finder vi formentlig aldrig ud af. Men nu lever den i hvert fald sit eget liv ude i den alternative/sociale medieverden. Og her er der som bekendt ikke udløbstid på den slags historier. 

Boykot af Fox News

Om Newsmax, der har seks år på bagen, også bliver en nyhedsfaktor om fire år, får vi se. I hvert fald er seerskaren eksploderet den seneste måneds tid. Så hvis man vil vide, hvad der rører sig i det Trump-loyale vælgerhav nu, er det ind på YouTube og gerne ned i kommentarsporet på de klip, som Newsmax lægger ud der, hvis ikke man gør sig i amerikansk betalingskabel-tv. Trump har selv gennem det seneste halve års tid gentagne gange anbefalet både Newsmax og OAN til omverdenen og ladet sig (og sine) interviewe her. 

Når det er alligevel ikke er sikkert, at disse stationer står til at blive Trump-Amerikas foretrukne tv-medier fremover, skyldes det, at det ifølge amerikanske medier muligvis indgår i præsidentens overvejelser at lancere operation Trump TV. Hvis det altså skulle vise sig, at de sidste anstrengelser, hans advokatteam gør sig i disse dage, er forgæves.

Skal Trump fortsætte med at polemisere mod sin omverden med tilstrækkelig volume, efter han er rykket ud af Det Hvide Hus, kan det nemlig være, at han skal lede efter nye medieplatforme. Trumps mest effektfulde megafon, Twitter, garanterer ham nemlig ikke, at han ubekymret kan fortsætte sin strøm af udmeldinger, når han ikke længere bærer gyldne kæder og må nøjes med bladguldet i Trump Tower. I hvert fald ikke hvis han fortsætter den stil, han har kørt, siden han meldte sig i det republikanske primærræs i 2015. 

Kun politikere på øverste hylde får nemlig lov til at opretholde Twitter-konti, hvor dagens ret er bagvaskelse, konspirationsteorier og andre nedrige udgydelser. Hvorfor Ayatollah Khamenei fx heller ikke kan forvente at kunne fortsætte med at underholde verden med antisemitiske proklamationer, hvis han engang må overlade tronen som Irans åndelige leder til friske kræfter. Og Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, kan ligeledes næppe heller regne med, at der er fri bane til at mobbe Præsident Macron med dennes hustrus aldring, den dag Bolsonaro ikke længere besidder præsidentposten.  

Nyt socialt medie kan blive Trumps redning

Men måske er der alligevel håb forude for Trump, og folk, der ikke ønsker at blive censureret på forskellig vis på Twitter og Facebook. Trumps vælgerbase er nemlig begyndt at sive til det Twitter-lignende sociale medie ved navn Parler med base i Nevada, der har to år på bagen og ca. 10 millioner brugere. Her er der anderledes højt til loftet, end når Jack Dorsey, Zuckerberg og co. i det værdiliberale Silicon Valley udstikker rammerne. 

Om det mest er frisind blandt ligesindede, Parlers officielle proklamation om ”free speech” reelt indebærer, vil tiden vise. Men er man til konspirationsteorier om, hvordan Soros, Merkel og Maduro i fællig fik bukket begge ender sammen på Trump ved de seneste valghandlinger i Rustbæltet, skal man ikke frygte for at blive udstødt af flokken lige foreløbig.     

Parler risikerer dog at forblive et alternativt ekkodundrende nichemedie. I hvert fald er tidligere forsøg fra anti-værdiliberale kredse i Vesten på at skabe massemedie-platforme forblevet rudimentære. Hvad enten vi taler nationalkonservative pendanter til YouTube, Wikipedia eller Facebook – og ikke mindst Twitter, som Parler altså har taget kampen op imod.    

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder

Newsletter