I bogen ”Troen på klimaet” har undertegnede forsøgt at betragte klimasagen mere som en fælles overbevisning end som udtryk for nagelfast videnskab.

Grundelementerne i troen er det faktum, at vores forbrug af kul, olie og gas gennem de seneste godt 100 år har medført et stigende indhold af kuldioxid, CO2, i atmosfæren.

Samtidigt er den globale temperatur steget med 1-1½ grad og hvis man så kæder de to ting sammen, når man frem til, at fortsat brug af brændstofferne kan føre til en katastrofal temperaturstigning.

Derfor skal vi snarest muligt væk fra kul, olie og gas og i stedet etablere en energiforsyning baseret på solceller og vindmøller, den såkaldte grønne omstilling.

Sammenkædningen er spekulativ
Der er jo flere spekulative elementer i denne kæde af udsagn. Hænger temperaturen så nøje sammen med CO2-udledningerne og kan vi reelt bremse eller ”styre” opvarmningen ved at regulere på vores forbrug af brændstoffer?

Er det overhovedet teknisk muligt at basere energiforsyningen på sol og vind?

Det forunderlige ved sagen er nu, at disse spørgsmål slet ikke mere må diskuteres offentligt f.eks. i langt de fleste medier.

Inden for forskningen skal videnskabsfolkene helst heller ikke stille sig tvivlende over for de centrale dogmer, tværtimod bliver behovet for grøn omstilling ofte - og ret umotiveret - flettet ind i artikler om helt andre emner.

Klima-argumenter breder sig umotiveret
For nyligt kunne man læse en meddelelse fra en dansk institution vedrørende kystsikringen af København. Her frygter man jo havstigningerne pga. de forøgede globale temperaturer. Citat:

"Der er betydelig usikkerhed om havniveaustigningerne på lang sigt, men jo mere verden reducerer udledningen af drivhusgasser, jo lavere risiko vil der være."

 Sammenhængen er helt klar og ikke til diskussion. Imidlertid har det været svært at mobilisere den store folkelige interesse for en klimatrussel, der vil hjemsøge os om måske 50 eller 100 år.

 Hvorfor skulle jeg afstå fra min planlagte ferie til Tenerife, fordi vandet måske vil være steget med 20 centimeter om halvtreds år?

 Problemet er jo, at bortset fra lidt lunere vintre og måske en smule varmere hedebølger i ny og næ har vi ikke rigtigt mærket noget til nogen opvarmning eller globale klimaforandringer.

 Planterne gror bedre (bl.a. pga. det højere CO2-indhold i luften) og høstudbytterne har været fine og jævnt stigende, globalt set.

Ekstremvejr ’sælger’ godt

Klimaforskningen havde brug for mere slagkraftige her-og-nu argumenter og så fandt man på at fokusere på ekstremvejret.

Hvert år hjemsøges vores planet af storme, oversvømmelser, tørke osv. Hvad nu hvis man kunne påvise, at de er blevet meget værre pga. den globale opvarmning – og dermed er vores skyld?

Det startede i det små med den såkaldte Weather Attribution-forskning (”Vejr-sammenkædning”).

Her analyserede man ved hjælp af klimaforskningens computermodeller de orkaner eller oversvømmelser, der havde været, og forsøgte at simulere, hvordan de ville have udviklet sig, hvis vi ikke havde lukket al den CO2 ud i atmosfæren.

Det var en omstændelig proces at gennemføre de studier, og en eventuel fagfællebedømt videnskabelig artikel om emnet ville først udkomme måneder efter, at orkanen for længst var glemt af både offentligheden og medierne.

En lille gruppe forskere besluttede derfor at satse på lynhurtige resultater. Glem alt om fagfællebedømmelse og videnskabelige artikler, i stedet skulle computerne sættes på overarbejde og derefter en pressemeddelelse om resultaterne – gerne mens orkanen stadigvæk rasede.

I mange af meddelelserne blev der slet ikke lagt skjul på, at formålet var at højne opmærksomheden om klimakrisen og behovet for grøn omstilling.

Men resultaterne var alligevel relativt forsigtigt formuleret. En given orkan, der gik i land i USA, ville måske uden den ekstra CO2 i atmosfæren have været 5-10% svagere eller have optrådt mindre hyppigt. Det ændrer måske heller ikke så meget på folks overbevisning.

Enhver storm eller oversvømmelse kædes sammen med klima
I løbet af de seneste år er taktikken derfor lagt om igen. Nu vil man uafladeligt i medierne se enhver oversvømmelse eller storm kædet direkte sammen med ”klimaforandringerne”. Her et eksempel fra et stort dansk medie:

"For hver eneste tiendedel af en grad, som de globale gennemsnitstemperaturer stiger, kommer yderligere nogle millioner mennesker til at opleve ulidelige hedebølger eller tørke, som gør det umuligt at dyrke jorden. Andre millioner bliver ramt af ekstrem nedbør, stormflod og oversvømmelse."

 I samme artikel interviewes en række klimaforskere, og de kæder alle uden blusel den globale opvarmning sammen med alle de tilfælde af ekstremvejr, der har ramt Verden i år.

 Det efterlader det helt klare indtryk, at bare vi gennemfører den grønne omstilling, vil vi undgå alle orkaner, tørketilfælde, skybrud – eller naturbrande - i fremtiden.

Ekstremvejr kan ikke undgås. Det har altid været der

Det er et meget magtfuldt argument, og man kan høre unge aktivister, der viser billeder fra en oversvømmelse i Langtbortistan og i fuldt alvor hævder, at det er vores skyld, pga. vores brug af kul, olie og gas.

Her overser man naturligvis behændigt, at der altid har været orkaner, stormfloder, tørke osv. rundt omkring på Jorden. Nogle af de værst kendte tilfælde ligger endda mange år tilbage i tiden, før menneskeheden var begyndt på at udlede CO2 i større mængder. Så budskabet om, at ekstremvejr helt kan undgås i fremtiden, er lodret forkert.

Men er der ikke mere forstandige videnskabsfolk, der trods alt siger fra?

Selv IPCC afviser at der kommer mere ekstremvejr

De gør det ikke højt, men dybt inde i FN’s Klimapanel, IPCC’s videnskabelige statusrapport fra 2021 kan man faktisk finde nogle kapitler, der beskriver forekomsten af ekstremvejr og sammenhængen med den globale opvarmning.

På side 1856(!) finder man en tabel 12.12, der klart viser, at ud over hedebølger er der ingen effekt på ekstremvejret på nuværende tidspunkt, og der forventes heller ikke at ske ret meget frem til år 2100, selvom vi fortsætter med vores udledninger af CO2 i stort omfang.

Det er jo klar besked.

I IPCC-rapportens Summary for Policymakers (”Sammendrag for Beslutningstagere”) tages emnet op, men noget skævvredet, så det på den ene side ikke afviger for meget fra tabel 12.12, men på den anden side kan hamre løs på alarm-trommerne.

Men har vi mere ekstremvejr i nutiden?
Det er jo i virkeligheden relativt let at undersøge, idet der findes ganske gode vejrstatistikker, der går 100 år eller mere tilbage i tiden.

Der kan findes nogle undersøgelser i den klimavidenskabelige litteratur, men mange gange går de ikke så langt tilbage i tiden og kan derfor vise en stigning over de seneste få år, hvilket dog kan være misvisende.

Nogle italienske forskere, Alimonti et al., satte sig for at undersøge sagen nærmere, og i 2022 udsendte de en fagfællebedømt artikel, hvor de havde fundet data for 100 år eller mere.

Ikke flere orkaner, tornadoer eller skybrud
Her var konklusionen klar. Der er ikke flere orkaner, tornadoer eller skybrud, og heller ikke nogen entydig udvikling med hensyn til tørke.

Den globale opvarmning har således ikke sat sig nogen spor mht. ekstremvejret. Italienerne tillod sig derfor at tilføje, at der således ikke er nogen klimakrise og ikke noget akut behov for nedskæringer i udledningen af CO2.

Pengene til grøn omstilling kunne måske bruges til noget bedre, til gavn for vores børn og børnebørn.

Efter nogle måneders stilhed brød et inferno løs. Artiklen, forfatterne, redaktørerne og tidsskriftet blev udsat for massiv kritik og pres, og det endte skammeligt nok med at tidsskriftet officielt trak artiklen tilbage.

Det interessante ved kritikken var, at den for så vidt ikke påpegede nogen konkrete fejl ved undersøgelsen eller artiklen. Det var alene budskabet, der var uønsket!

Her står vi nu. De sagkyndige (eller næsten dem alle) prøver at få offentligheden til at tro på en klimakrise, og at vi er ansvarlige for hver eneste orkan, tyfon, skovbrand eller oversvømmelse. Hvis vi bare følger deres anvisninger om grøn omstilling, så vil det hele gå væk igen.

Sådan hænger det jo slet ikke sammen, og i mellemtiden er politikerne i gang med at ødsle af vores velstand og velfærd i form af tilskud til vindmøller, brintfabrikker, biokul og CO2-opsamling, som der reelt ikke er brug for og ikke vil gøre nogen synlig gavn.

Hvor længe endnu skal det her fortsætte?