Trods heftig kritik står forlaget Frydenlund ved udgivelsen af lærebogen Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror. Det står klart, efter forlaget i går 11. august udsendte en pressemeddelelse, der dog beklager “enkelte faktuelle fejl”.
Der er tale om en lærebog til gymnasieskolen skrevet af Iman Hassani, der er cand.mag. i engelsk og historie og lektor på Falkonergården Gymnasium og HF-kursus.
Med henvisningen til faktuelle fejl henviser forlaget muligvis til debattøren Christian Marcussens opslag på Facebook, der påpeger adskillige, herunder i navne og rækkefølge for de begivenheder, bogen refererer til.
Anklages for indoktrinering
Det er imidlertid ikke de faktuelle fejl alene, der har fået sindene i kog. Blandt andet fik bogen én stjerne af Berlingskes anmelder og journalist Bent Blüdnikov. Han kalder bogen for indoktrinering og et udtryk for, at kulturkampen for alvor er rykket ind i klasselokalet.
Anmeldelsen fremhæver blandt andet udlægningen af Muhammedkrisen som en begivenhed, der ramte Jyllands-Postens Flemming Rose og tegneren Kurt Westergaard omtrent lige så hårdt som muslimske debattører, på trods af at kun de førstnævnte efterfølgende måtte beskyttes døgnet rundt af PET-vagter.
Bent Blüdnikow henviser til kapitlet ‘Muhammedtegningerne’, hvori der opsummerende om ytringsfrihed på side 167 står:
“I princippet brugte imamerne, ambassadørerne og andre muslimske debattører deres ytringsfrihed til fremlægge deres utilfredshed med tegningerne, men fik at vide, at ytringsfriheden ikke er til diskussion. Spørgsmålet bliver derfor: Bliver ytringsfriheden begrænset ved at sige, at hverken ytringsfrihed og dens grænser er til diskussion?”
Afviser interviews
Som et andet eksempel på dette nævner han, hvordan Anders Breivik omtales som en “norsk højreekstrem nationalist”, imens Omar El Hussein, der stod bag terrorangrebet på krudttønden, er en “ung mand” med ukendte motiver:
“Men vi ved, at terroristen Omar El-Hussein var påvirket af islamisk ideologi, så hvorfor skjule det?” skriver Bent Büdnikov.
Forlagets pressemeddelelse lader Iman Hassani kommentere kritikken. Hun begrunder valget med ikke at fremlægge forklaringer som et pædagogisk og didaktisk valg:
“Jeg fremlægger ingen svar på dette spørgsmål i bogen. Til gengæld lægger jeg op til, at historielærere benytter forskelligt kildemateriale, f.eks. avisartikler fra Infomedia, der hver især har forskellige tolkninger og meninger om dette angreb.”
Kontrast ville gerne have spurgt ind til Frydenlunds standarder for objektiv historieformidling og hvorvidt forlaget mener, at Hassani lever op til standarderne eller virkelig var for ensidig med sin bog. Men Frydenlund skriver til sidst i sin pressemeddelelse, at hverken forlag eller forfatter ønsker at tale mere om den sag.
