De franske politiske institutioner er ligesom de britiske beregnet til at strukturere det politiske liv i to blokke, der normalt skiftes til at have magten. Macrons valgsejr i 2017 etablerede på trods af valgsystemet en dominerende centrumsblok og efterlod en decimeret højre- og venstrefløj.
Efterhånden som Macrons stjerne er dalet, har de gamle fløje langsomt genvundet livsmodet. Siden parlamentsvalget i 2024 er der tre lige store blokke i den franske Nationalforsamling: en isoleret midterpol omkring Macons vaklende koalition og to yderfløje.
Men det er ikke de gamle partier, Socialistpartiet og Republikanerne, der er vågnet op til dåd. Det er radikale, populistiske partier, der nu tegner oppositionen, La France Insoumise til venstre og Rassemblement National til højre.
