I dag er ikke en onsdag ligesom enhver anden. Det er nemlig 15. marts, hvilket betyder, at det også er FNs Internationale Dag for Kamp mod Islamofobi. Den første af slagsen, efter FN’s generalforsamling sidste år vedtog en årlig markering af modstanden mod islamofobi.
Men den beslutning bliver stadig mødt med modstand. En af de mest insisterende kritikere i debatten herhjemme er Christian Marcussen:
”Jeg har selvfølgelig ikke noget imod at være imod had. Jeg har et problem specifikt med den her dag, fordi islamofobi er et begreb, som blandt andet bruges til at stække ytringsfriheden. Det bruges af folk, som ikke vil os noget godt, og som i årtier har bekæmpet det frie ord, både globalt og i Vesten,” siger Marcussen, der er kommunikationschef, debattør og medlem af Det Nationale Integrationsråd.
Resolutionen bag vedtagelsen af dagen blev fremlagt af Pakistan på vegne af OIC (Organization of Islamic Cooperation), som er en sammenslutning af 56 islamiske lande. Erklæringen er OIC’s bud på, hvordan menneskerettigheder og islam kan sameksistere.
“Problemet med det er, at begrebet islamofobi ikke har nogen klar definition. Men vi ved, at OIC blandt andet betragter hån og latterliggørelse af islam som en form for islamofobi. På den måde er det lykkedes dem at få sneget en slags anti-blasfemidag ind af bagdøren. Vi har med andre ord afgivet terræn til vores fjender og rakt en lillefinger til nogen, der gerne tager hele hånden. Både metaforisk og bogstaveligt,” mener Christian Marcussen.
To år før FN’s generalforsamling vedtog sin beslutning, råbte den tidligere (nu afdøde) idehistorier Hans Jørgen Schantz i en artikel i Weekendavisen vagt i gevær. Med en reference til Karl Marx’ pointe om, at kritik af religion er en forudsætning for enhver kritik, udtalte han, at ”hvis ikke man må kritisere religion, så lukker alle områder stille og roligt ned. I FN kæmper de arabiske lande for, at det skal være forbudt at kritisere religion, og det må man aldrig gå med til”.
Det endte ”man” dog med at gøre alligevel. Derfor kan en ellers berettiget kritik af islam nu ende med at være forbundet med sygdom, fordi FN gør brug af ordet ”fobi”. Det er der i hvert fald en overvejende risiko for, ifølge Marcussen:
”Det er en af de andre årsager til, at det her islamofobi-begreb er problematisk. Man skal føle sig lidt forkert, hvis man synes, at der er noget ved islam, som gør en lidt utilpas. Og det synes jeg selvfølgelig også er et problem,” siger han.
Christian Marcussen er ikke i tvivl. 15. marts er et nederlag for ytringsfriheden. Men ligesom det er tilfældet med Kvindernes Internationale Kampdag, så håber Marcussen, at dagen fremover vil give anledning til noget moddebat. Men hvad hvis han selv havde mulighed for at lave sin egen FN-dag? Hvad ville den så handle om?
”Jamen man kunne jo lave en international blasfemi-dag, hvor man glædes over alt det gode og fornuftige, der er i, at man har retten til at lave blasfemi. Det er jo desværre ikke alle forundt. Og det kunne man da passende lave en dag for,” siger Christian Marcussen.
Både Indien, Frankrig og den samlede blok af 27 EU-lande ytrede sidste år forbehold over for resolutionen. Alligevel endte den med en enstemmig vedtagelse og dermed også en blåstempling og opbakning fra dansk side.
