I Berlin, London, Sydney, Brussel, Kiev, Sofia, Melbourne og i mange andre storbyer i den fri verden bliver rådhuse, landemærker og parlamenter i disse uger oplyst i de israelske farver i solidaritet med det jødiske folk og den israelske stat efter det blodige og brutale overfald fra Hamas den 7. oktober.
Men ikke i København.
I går aftes stemte Borgerrepræsentationen et forslag ned om at lade Københavns Rådhus oplyse i blåt og hvidt i solidaritet med de danske jøder og med staten Israel.
Enhedslisten, SF, Alternativet og de radikale har flertal og stemte nej. Måske ikke så overraskende al den stund Enhedslistens folk valser lystigt med i demonstrationer sammen med antisemitiske palæstinensere og råber med på slagordene om Israels udryddelse.
Og de radikales BR-repræsentant Kashif Ahmad stolt flasher sin solidaritets-T-shirt med Gaza-araberne fra talerstolen på rådhuset.
Men med i flertallet sneg sig også en enlig liberal repræsentant på rådhuset – LA’eren Ole Birk Olesen, som også er medlem af Folketinget.
Hvorfor dog det?
På X forklarer Ole Birk Olesen sig med, at han ikke ønsker, ’at rådhuset skal gøres til genstand for politisk kamp, som deler byen’.
Så når de islamiske hamas-sympatisører blandt indvandrerne sammen med de anti-zionistiske venstrefløjsfolk i Enhedslisten er imod, skal man som LA’er lade sagen fare?
Så skal man ikke stille sig urokkeligt på den anden side og vise solidaritet med ofrene, som både er de israelere, som blev slagtet den 7. oktober og de danske jøder, som lever i stigende utryghed med fjendtlige anti-jødiske islamister i gaderne?
På Kontrast stiller vi os undrende over for Ole Birk Olesens forklaring og har kontaktet ham for et interview. Der må være mere til det, skulle man mene, og han må da kunne forklare sig bedre. Men det vil han ikke stille op til.
Det blev konklusionen fra hans side efter en dialog på Messenger.
Vi ville blandt have spurgt ham, om han virkelig mener, at Enhedslistens mangeårige og fortsatte flirten med diverse terrorbevægelser skal definere hans politiske stillingtagen, så Enhedslisten reelt får en vetoret?
Vi ville også have spurgt ham, om han har tænkt sin ’princip-beslutning’ igennem, og om hvordan hans hensyn til Enhedslisten og islamisterne i gaderne af andre kan opfattes som en kapitulation til voldsmandens veto?
Han har fået buddet, men der er ikke ytringspligt her i landet, så det må han for så vidt selv om.
Absurd aften på rådhuset
I stedet for har Kontrast talt med det konservative medlem af Borgerrepræsentationen Niels Peder Ravn, som kalder oplevelsen i går aftes på Rådhuset for ’absurd’.
”Jeg gik på talerstolen for at anbefale, at vi oplyser rådhuset i blåt og hvidt for at vise de danske jøder og dansk-israelerne en gestus. De skal vide, at vi står bag dem, og at vi aktivt tager afstand fra de antisemitiske slogans og chikanen og truslerne mod vores jødiske medborgere.
Som jeg sagde fra talerstolen: Ingen antisemitter i vores gader.”
”Men da jeg nævnte, at det ikke er let at være jøde i København i disse uger, og at de har brug for vores opbakning, blev jeg mødt med højlydt hånlig latter fra enhedslistens medlemmer anført af Line Barfoed. Det var en helt absurd oplevelse”, fortæller Niels Peder Ravn.
Han har svært ved at forstå Ole Birk Olesens bevæggrund for at tilslutte sig Enhedslisten i denne sag.
”I Berlin, hvor man også har haft stærkt antisemitiske demonstrationer, valgte man at sætte de israelske farver på Brandenburger Tor. Vi bør selvfølgelig gøre det samme i København. I modsat fald gør man jo knæfald for dem, der håner ofrene for terror og ønsker jøderne fordrevet fra Israel”, siger Niels Peder Ravn.
”Det eneste princip, der er gyldigt her, er princippet om at forsvare demokratiet og gå imod antisemitisme og islamisk fundamentalisme – altid”.
