Inger Støjberg langede hårdt ud efter tidligere partifæller i en skarp Folketingsdebat om Muhammedkrisen. Det kom også frem, at PET vurderer, det kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser at gøre undervisning i krisen obligatorisk.
Folketinget diskuterede onsdag, om Muhammedkrisen skal indgå som en del af den såkaldte historiekanon, hvilket ville gøre den til en obligatorisk del af undervisningen i den danske folkeskole fremover.
Dette er anden gang et sådant forslag er blevet stillet. Det første faldt i 2021, da SF trak sin støtte for at afvente forhandlinger om en ramme for undervisning i Muhammedkrisen. Men denne gang var SF både med til at stille forslaget og stemte også for det onsdag.
Venstre, der selv havde været med til at stille det oprindelige forslag, inden partiet kom i regering, stemte, i lighed med de øvrige regeringspartier, nej.
Tesfaye: Kan så udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser
Den kovending fik Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, til at lange ud efter sit gamle parti. Med henvisning til den franske skolelærer Samuel Paty, der blev myrdet efter at have vist Muhammedtegningerne til en skoleklasse, erklærede hun, at Venstre var gået fra: ”Je suis Samuel Paty til Je suis regering”.
Venstres ordfører, Anni Matthiesen, mente dog ikke, at Venstre havde skiftet holdning, selvom man nu stemte imod et forslag, man oprindeligt havde været med til at fremsætte.
”Venstre mener akkurat det samme som inden valget. Vi anerkender, at der er et problem, men vi må også være ærlige og sige, at den vurdering, vi har fået, gør, at vi ikke kan stemme for dette forslag. Men vi tager ansvar og binder os til masten, for nu skal vi gøre noget, som reelt kommer til at virke,” sagde hun med henvisning til en ikke offentliggjort vurdering fra PET.
Den socialdemokratiske undervisningsminister Mattias Tesfaye og undervisningsordfører Frederik Vad henviste også til PETs vurdering. Som svar på et spørgsmål fra Danmarksdemokraternes Peter Skaarup oplyste Mattias Tesfaye, at:
“Politiets Efterretningstjeneste har foretaget en vurdering af, at det kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis man viser Muhammedtegningerne i undervisningen. Der er i øvrigt også en udenrigspolitisk vurdering af, at det kan få udenrigspolitiske konsekvenser for Danmark, hvis man vil gå i retning af at undervise i Muhammedkrisen og vise Muhammedtegningerne i folkeskolen."
"Så kan de jo bare google"
I regeringen var det tilsyneladende kun Moderaternes Jeppe Søe, der havde en anden begrundelse for at være imod forslaget:
”Dette handler om skolernes faglighed, og det handler om, at vi her på tinge [Folketinget red.] blander os for meget i lærernes faglighed. Jeg er ret sikker på, at lærerne underviser i Muhammedtegningerne. Og hvis der er nogen, der ikke tør, så kan de jo bare google,” sagde Søe.
Moderaternes ordfører satte trumf på ved at tilføje, at debatten ”overhovedet ikke handler om Muhammedtegningerne”. Den handler, ifølge Søe, om vores demokratiske samtaleform generelt.
Dette fik Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti op af stolen.
Hun var, dengang som medlem af Folketinget for Nye Borgerlige, en af dem, der stod bag det oprindelige lovforslag om at få Muhammedtegningerne til at blive en fast del af undervisningen i folkeskolen:
”Samuel Paty gav sit liv for ytringsfriheden. Når regeringen i dag vælger at stemme nej til dette forslag, så lægger de desværre ytringsfriheden med ham i graven. Må den hvile i fred,” erklærede hun.
Regeringen har annonceret, at den i stedet for at gøre undervisning i Muhammedkrisen obligatorisk ønsker at gennemføre en "kortlægning" af omfanget af selvcensur i undervisningssystemet.
