Russell A. Berman blev født i 1950 og blev uddannet ved Harvard University, hvor han afsluttede sin ph.d. i tysk litteratur. Siden 1979 har han været ansat ved Stanford University, hvor han i dag er professor i både tysk og komparativ litteratur. Hans tidlige forskning kredsede om det 18. og 19. århundredes tyske litteratur, og især Goethe, Schiller og den tyske idealisme spillede en central rolle.
Et af Bermans første større værker, The Rise of the Modern German Novel (1986), analyserer overgangen fra oplysningstidens klassicisme til modernitetens eksperimenterende former. Han har også skrevet om det tyske teater, Weimarrepublikken og europæisk kulturhistorie i værker som Cultural Studies of Modern Germany og Enlightenment or Empire.
Telos og teorikritik
I 1986 blev Berman tilknyttet tidsskriftet Telos, som siden slutningen af 1960’erne har fungeret som et forum for kritisk teori og samfundsanalyse. I begyndelsen havde tidsskriftet en venstreorienteret orientering, inspireret af Frankfurterskolen og marxistisk tænkning, men i løbet af 1980’erne og 1990’erne udviklede det sig i mere pluralistisk og til tider konservativ retning. Berman har spillet en central rolle i denne udvikling og fungerede som chefredaktør i en årrække.
Berman har især kritiseret den dominerende rolle, som poststrukturalistisk og identitetspolitisk tænkning har fået på amerikanske universiteter. I en række essays og redaktionelle tekster har han analyseret, hvordan radikale strømninger har erstattet klassisk dannelse, og hvordan akademisk frihed trues af konformitet.
Han har advokeret for et universitet, der tør engagere sig i åbne og pluralistiske debatter, uden at bøje sig for ideologisk ensretning.
Kultur, politik og Vesten i krise
Som offentlig intellektuel har Russell A. Berman skrevet flittigt om amerikansk og europæisk politik, islamisme, antisemitisme og forholdet mellem Vesten og dets kritikere. Han var tidligt ude med en advarsel mod konsekvenserne af islamistisk ideologi i bogen Anti-Americanism in Europe: A Cultural Problem (2004), hvor han diskuterer, hvordan kulturelt betinget anti-amerikanisme i Europa underminerer den vestlige alliance.
Efter terrorangrebene 11. september 2001 engagerede Berman sig i diskussionen om national sikkerhed og værdipolitik. Han var medlem af The Hoover Institution ved Stanford, en konservativ tænketank, hvor han bidrog til analyser af mellemøstpolitik, propaganda og ideologisk kamp.
Berman har gentagne gange insisteret på, at intellektuelle ikke må vige tilbage for at tage stilling, og at Vesten bør stå ved sine værdier, herunder frihed, sekularisme og retsstat.
Universitetet som idé og kampplads
I de senere år har Berman været optaget af universitetets krise – både som institution og som idé. Han har i en række artikler, blandt andet på Telos’ platform TelosScope og Telos Insights, kritiseret det han ser som en kulturel deroute i akademia: moralsk relativisme, aktivistisk bias og svigtende mod til at forsvare vestlig intellektuel arv.
I april 2025 skrev han artiklen Putting Pressure on Higher Education, hvor han advarer mod voldelig aktivisme, antisemitisme og udenlandsk påvirkning på campusser i kølvandet på krigen mellem Israel og Hamas.
Berman mener, at universitetet må generobre sin funktion som dannelsesinstitution og videnscenter. Det kræver, at man tør konfrontere ideologisk ensretning og genindføre idealer som sandhedssøgen, rationel debat og pluralisme. Hans stemme er dermed en del af en bredere konservativ bevægelse, som søger at genetablere forbindelsen mellem vestlig tradition og moderne akademisk praksis.
