Locke (1632–1704) blev født i Wrington i det sydvestlige England og voksede op i en relativt velstående, puritansk familie. Hans far kæmpede på parlamentarisk side under den engelske borgerkrig, hvilket sandsynligvis prægede Lockes livssyn. Han blev uddannet på Westminster School og senere på Christ Church, Oxford, hvor han især interesserede sig for filosofi, medicin og naturvidenskab.
Efter universitetet arbejdede han blandt andet som læge og rådgiver for den politiske leder Anthony Ashley Cooper, senere jarl af Shaftesbury.
Politisk filosofi
Locke er mest kendt for sine værker Two Treatises of Government (1689) og A Letter Concerning Toleration (1689). I Two Treatises formulerede han en teori om regering baseret på naturret og samtykke. Ifølge Locke er alle mennesker født frie og lige og besidder naturlige rettigheder til liv, frihed og ejendom.
Regeringer dannes ved, at individer indgår en samfundskontrakt, hvor de afgiver visse friheder for at få beskyttelse af deres rettigheder. Hvis en regering svigter dette formål eller misbruger sin magt, har folket ret til at gøre oprør.
Tankegangen var et opgør med samtidens forestilling om kongers gudgivne ret til at regere og lagde grunden til senere demokratiske bevægelser. Lockes ideer inspirerede blandt andet den amerikanske uafhængighedserklæring og forfatningsdannelsen i det 18. århundrede.
Forhold til religion
Locke var religiøs og mente, at troen på Gud var fundamental for samfundets moralske orden. I A Letter Concerning Toleration argumenterede han for religionsfrihed og mod statslig tvang i trosanliggender. Han mente, at ægte tro ikke kunne påtvinges udefra.
Dog mente han ikke, at alle religiøse opfattelser burde tolereres; for eksempel mente han, at ateister truede samfundets sammenhængskraft, fordi løfter og kontrakter i hans øjne hvilede på troen på en højere moralsk instans.
Locke var en fortaler for en rationel tilgang til religion. I The Reasonableness of Christianity (1695) beskrev han kristendommen som en fornuftens tro, som alle mennesker kunne forstå og acceptere gennem refleksion.
Økonomi og ejendomsret
Locke anses også for at have haft en betydelig indflydelse på den økonomiske liberalismes udvikling. Han argumenterede for, at ejendomsretten opstår, når en person blander sit arbejde med naturens ressourcer. Menneskets ret til ejendom var, ifølge Locke, en forlængelse af retten til livet og friheden.
Han så arbejdets produktivitet som grundlaget for individuel ejendomsret og betragtede besiddelsen af ejendom som en vigtig forudsætning for personlig uafhængighed og samfundets velstand.
Locke lagde vægt på, at ejendom skulle bruges ansvarligt, og at menneskets brug af naturens ressourcer skulle være styret af både fornuft og moral. Hans tanker om ejendomsret og arbejde blev senere videreudviklet af klassiske økonomer som Adam Smith.
Forhold til autoritet og samfund
Locke var skeptisk over for absolut magtudøvelse og gik ind for magtens deling. Han mente, at lovgivende, udøvende og føderative magter burde adskilles for at undgå tyranni. Staten skulle være baseret på folkets samtykke, og politisk autoritet måtte aldrig være vilkårlig. Dette princip blev afgørende for den senere udvikling af konstitutionelt demokrati og retsstatsprincipper.
Samtidig så Locke familien som en grundlæggende enhed i samfundet, baseret på naturlige forpligtelser snarere end på absolut forældremagt. Børn var ifølge Locke ikke forældrenes ejendom, men Guds skaberværk, og forældre havde pligt til at opdrage og beskytte dem.
