Phillip W. Magness er en amerikansk økonom og historiker. Han har en ph.d. i offentlig politik fra George Mason University, en institution kendt for sin stærke økonomiske afdeling, som ofte er forbundet med den østrigske skole og økonomisk liberalisme.
Han har arbejdet i flere akademiske og politiske miljøer, inklusive som forsker ved American Institute for Economic Research (AIER) og som gæsteforsker ved Institute for Humane Studies.
Magness' forskning har en tendens til at være kontroversiel, da han ofte kritiserer populær økonomisk tænkning og mainstream-opfattelser.
Han har fokuseret på en bred vifte af emner, der inkluderer slaveri, kapitalisme, og økonomisk ulighed, og har ofte leveret kritiske analyser af moderne økonomiske teorier, herunder teorier om indkomstulighed og velfærdsstaten.
Phillip W. Magness kan bedst beskrives som tilhørende en klassisk liberal eller libertariansk tradition inden for økonomi og økonomisk historie.
Hans akademiske position afspejler en dyb skepsis over for statslig indblanding i økonomien, en stærk tro på frie markeder, og en kritisk holdning til mainstream økonomisk tænkning om ulighed og kapitalisme.
Den østrigske Skole
Magness er især påvirket af økonomer, der har tilknytning til den østrigske skole og public choice-teori, som fokuserer på markedsprocesser, individets rolle i økonomien, og statens ofte skadelige indflydelse.
Magness' syn på markeder og hans kritik af statslig indgriben ligner stærkt den økonomiske tankegang fra den østrigske skole med økonomer som Friedrich Hayek og Ludwig von Mises.
Disse økonomer understreger betydningen af individuel frihed, decentraliseret beslutningstagning, og markeder som bedste mekanisme til at koordinere økonomisk aktivitet.
Magness deler denne overbevisning og har kritiseret forsøg på central planlægning og statslig intervention i økonomien.
Public Choice skolen
Magness analyse af staten, bureaukrati og offentlige institutioner kan relateres til Public Choice-teorien, som er forbundet med økonomer som James M. Buchanan og Gordon Tullock.
Public Choice-analyser ser på politikere og embedsmænd som agenter, der handler i deres egen interesse, hvilket ofte fører til ineffektivitet og fejlslagne politiske interventioner.
Magness kritiserer statens rolle i at skabe økonomisk ulighed, hvilket ligger i tråd med Public Choice-skolens fokus på de utilsigtede konsekvenser af statslig magtanvendelse.
Kritik af Piketty og ulighedsteorier
Magness kritik af Thomas Piketty og hans teorier om økonomisk ulighed positionerer ham i opposition til mere Keynesianske og såkaldte progressive økonomer, som fremhæver behovet for omfordeling af velstand gennem skattepolitik.
I stedet ser Magness ulighed som en naturlig del af en dynamisk økonomi, der skaber innovation og vækst. Han mener, at løsninger som dem, Piketty foreslår, vil hæmme økonomisk vækst og markedsmekanismerne.
Hvilke økonomer læner Magness sig op ad
Friedrich Hayek. Magness deler Hayeks tro på, at markeder er bedre end staten til at allokere ressourcer og skabe velstand. Ligesom Hayek kritiserer Magness central planlægning og advarer mod, at staten griber for meget ind i økonomien.
Milton Friedman. Ligesom Friedman, der var en førende figur inden for monetarismen og en stærk fortaler for frie markeder, er Magness kritisk over for store regeringers indgriben i økonomien.
Friedman og Magness deler også en tro på, at markedsfrihed er den bedste mekanisme til at skabe velstand og reducere fattigdom.
Robert Nozick. Magness' syn på frihed og ejendomsret kan også sammenlignes med den politiske filosof Robert Nozick, der argumenterede for minimalstat og individuelle rettigheder.
Nozicks ideer om, at staten kun bør eksistere for at beskytte basale rettigheder som ejendomsret og kontraktfrihed, afspejler Magness’ økonomiske og politiske ideer.
Deirdre McCloskey. Magness' arbejde med økonomisk historie og kapitalisme har visse ligheder med Deirdre McCloskey, især i deres delte interesse for, hvordan kapitalisme historisk har ført til velstandsskabelse.
McCloskey har skrevet omfattende om, hvordan idéer og innovation har ført til økonomisk vækst, hvilket flugter med Magness’ syn på markedsdynamikker.
