Robert Redeker, født den 27. maj 1954 i Lescure i det sydlige Frankrig, er en filosof og forfatter, kendt for sine skarpe meninger og modige deltagelse i den offentlige debat. Hans liv og værker har ofte været præget af kontroverser og har kastet ham ud i nogle af de mest intense diskussioner i moderne fransk intellektuel historie.
Redeker voksede op i Lescure, en lille landsby i departementet Ariège. Hans interesse for filosofi blev tidligt vakt, og han fortsatte sine studier i Toulouse, hvor han opnåede en kandidatgrad i filosofi. Han fordybede sig i værkerne af store tænkere som René Descartes, Immanuel Kant og Karl Marx, hvilket formede hans tidlige intellektuelle udvikling.
Efter sine studier begyndte Redeker at undervise i filosofi på forskellige gymnasier i Frankrig. Hans egentlige gennembrud kom gennem hans skriftlige arbejder og hans engagement i den offentlige debat.
Redeker har skrevet flere bøger, herunder "L'École Fantôme" (1992), hvor han kritiserer det franske uddannelsessystem, og "Egobody: La Fabrique de l'homme nouveau" (2006), som diskuterer det moderne menneskes identitet i en teknologisk og globaliseret verden.
Redekers navn blev for alvor kendt i offentligheden i 2006, da han skrev en artikel i Le Figaro, hvor han kritiserede islam. Artiklen, der blev betragtet som provokerende og krænkende af mange muslimer og venstreintellektuelle, og artiklen udløste en bølge af vrede og trusler mod Redeker og hans familie.
Redekers navn blev for alvor kendt i offentligheden i 2006, da han skrev en artikel i Le Figaro, hvor han kritiserede islam og profeten Muhammed. Artiklen, der blev betragtet som provokerende og krænkende af mange muslimer, udløste en bølge af vrede og trusler mod Redeker og hans familie.
Som følge heraf blev han nødt til at gå under jorden og leve under politibeskyttelse, en skæbne han deler med andre intellektuelle, der har ytret kontroversielle meninger om islam.
I Frankrig var reaktionerne på Redekers artikel intense og polariserede. Mens nogle intellektuelle og politikere forsvarede hans ret til at ytre sig frit, selvom de ikke nødvendigvis var enige i hans synspunkter, var andre hurtige til at fordømme ham. Blandt hans støtter var prominente figurer som den tidligere kulturminister Jack Lang og filosoffen André Glucksmann, som begge forsvarede hans ytringsfrihed.
På den anden side mødte Redeker skarp kritik fra en række politikere og religiøse ledere, som beskyldte ham for at fremme had og intolerance. Den daværende premierminister Dominique de Villepin og indenrigsminister Nicolas Sarkozy udtrykte begge deres støtte til Redeker personligt, men også bekymring over de negative konsekvenser af hans udtalelser.
Internationale reaktioner var ligeledes blandede. Flere vestlige medier og intellektuelle tog Redekers parti og så ham som en modig forsvarer af ytringsfriheden. Redekers sag blev sammenlignet med andre højprofilerede tilfælde af intellektuelle og kunstnere, der havde mødt trusler for at kritisere islam, som Salman Rushdie og Theo van Gogh.
I den muslimske verden vakte artiklen vrede og fordømmelse. Flere muslimske lande og organisationer udtrykte deres afsky over Redekers udtalelser og krævede handling fra de franske myndigheder. Protester og demonstrationer fandt sted i flere lande, hvor Redeker blev fremstillet som en fjende af islam.
Som følge af den massive modstand og de mange dødstrusler måtte Redeker gå under jorden og leve under konstant politibeskyttelse. Denne ekstreme reaktion understreger de alvorlige konsekvenser, det har, når Vestens ytringsfrihed støder sammen med islam.
Redeker trak sig dog ikke tilbage. Han fortsatte med at være en aktiv stemme i den offentlige debat trods de personlige risici. Han har skrevet om emner som ytringsfrihed, sekularisme og religionens rolle i det moderne samfund.
I dag ernærer Robert Redeker sig hovedsageligt gennem sit forfatterskab og sine foredrag. På trods af de konstante sikkerhedstrusler fortsætter han med at undervise, omend i et mere begrænset omfang end tidligere.
Redeker bidrager også regelmæssigt til forskellige akademiske og populærvidenskabelige publikationer, hvor han deler sine filosofiske indsigter og analyser af aktuelle samfundsspørgsmål.
Selvom Robert Redeker har betalt en høj pris for at bruge sin ytringsfrihed, har han nægtet at lade sig kue. Han fortsætter med at skrive og deltage i debatter, og han er for mange blevet et symbol på kampen for ytringsfrihed i Frankrig.
