I det sydlige Moldova skifter vejskiltene fra rumænsk til det kyrilliske alfabet og russiskklingende navne. Her ligger den autonome region Gagausien, hovedsagligt beboet af et etnisk tyrkisk folk.
Trods deres tyrkiske rødder er gagauserne ortodokse kristne og adskiller sig dermed fra den muslimske befolkning i Tyrkiet. Folket udvandrede i begyndelsen af 1800-tallet til Det Russiske Kejserrige, og Gagausien og dets befolkning har lige siden haft en tæt forbindelse til Moskva.
I regionen er flere pro-russiske, og størstedelen af indbyggerne taler russisk i deres daglige liv, udover gagausisk, der tilhører den sydvestlige gren af de tyrkiske sprog.
Valeria, der til dagligt går i skole og arbejder på en lokal gagausisk restaurant, er 16 år, og hendes familie er alle etniske gagusere:
“Jeg er gaguser, og det er begge mine forældre også. Jeg får ofte komplimenter fra folk, der siger, at de klart kan se på mig, at jeg er gagauser. Jeg er født og opvokset i Congaz – landsbyen, hvor alle mine nære slægtninge, alle mine venner og bekendte bor og altid har boet siden barndommen.
Jeg kan godt lide at være her, men som teenager er det lidt et minus, at der ikke et diskotek eller en klub,” fortæller den unge gagauser om hendes hjemby Congaz, der huser omkring 11,000 indbyggere og tilføjer: “Men Moldova er og bliver mit hjem.”
En vanskeligere vej
Gagausien har ligesom som store dele af Moldova oplevet, at især unge flytter fra regionen i mangel på karrieremuligheder, og hvis Valeria en dag får muligheden, flytter hun nok også. Men det bliver hverken mod et EU-land eller de amerikanske stater. Valerias drøm er at komme til Rusland for at studere arkitektur. Den unge gagauser fortæller:
“Jeg ville vælge Rusland, for der tror jeg, der er flere muligheder, flere jobs, og det er langt bedre betalt end i Moldova. Jeg siger ikke, at Moldova ikke er egnet til mig, jeg vælger bare en vanskeligere vej for mig selv for at nå alle mine mål og gøre min familie stolt.”
Valeria taler både flydende rumænsk, russisk og gagausisk.
Alle billeder og portrætter blev oprindeligt udgivet hos Magasinet rØST
