Iuries forældre besluttede i 1990’erne at prøve lykken i Rusland som mange andre moldovere. Imens tilbragte Iurie sine tidlige år hos sine bedsteforældre i Moldova.

Omkring 2003 blev han flyttet til sine forældre i Moskva, selvom de fortsat kæmpede med at tilpasse sig det nye storbyliv i verdens største land.

“Det var som om, min forældre troede, at noget godt ventede os i Rusland, at der kunne være en bedre fremtid der. Den kom bare aldrig,” fortæller Iurie, der endte med at tilbringe størstedelen af sit liv i den russiske hovedstad.

Første gang Iurie blev opmærksom på hans identitet, der svæver mellem Moldova og Rusland, var under forældrenes skilsmisse i 2006:

“På det her tidspunkt i mit liv, begyndte jeg at se tingene fra to perspektiver – både mine forældres liv men også forskellene mellem Rusland og Moldova. Jeg indså, at jeg var fremmed i et andet land, og i de følgende år søgte jeg efter mig selv, min kultur og mit sprog.

Jeg forsøgte at blive forbundet med Rusland — og derefter at afbryde forbindelsen. Og afbrydelsen, ser det ud til, sejrede på en måde, for nu er jeg jo her i Chișinău.”

Et fravalg af Rusland
Iurie legede for første gang med tanken om at vende tilbage til Moldova i 2019 fordi, som han udtrykker det, så blev han opmærksom på diverse problematikker i Rusland i sin tid som journaliststuderende. Han forklarer;

“Og efter krigen i Ukraine blev min beslutning endnu mere solid og indlysende, og det lykkedes mig at flytte ud i begyndelsen af 2023. Min mor vil stadig have, at jeg kommer tilbage, for at vi kan være tættere på hinanden, mens min far har stor forståelse for, hvorfor jeg valgte at rejse ud og forlade et helt liv i Rusland.”

For Iurie er tilbagekomsten til Moldova fuld af varme, gode mennesker med et unikt sprog og en barndom, som han prøver at generindre. Hans identitet, der peger i forskellige retninger af det russiske, rumænske og moldoviske, er noget, han i dag er stolt over og taknemmelig for, selvom det ikke er helt uden forvirring.

“For mig er Moldova ren held – jeg er heldig, at jeg både taler rumænsk og russisk, at jeg er påvirket af to kulturer. Selvom det nogle gange er virkelig svært at føle et fast, kulturelt fundament under mine fødder, så er jeg heldig at være en del af den blomstrende, moldoviske undergrundskultur lige nu,” fortæller den unge multikunstner, der er et flittigt musikalsk indslag i Nikitas mangfoldige kunstkollektiv NXNHOUSE.

Alle billeder og portrætter blev oprindeligt udgivet hos Magasinet rØST