Nord for Chișinău ligger den industrielle by Bălți, Moldovas næststørste by. Her er den 20-årige filosofistuderende Marina vokset op med en mor, der arbejder på byens mælkefabrik og en far, der er tidligere fodboldspiller.
Bălți er blandt andet kendt som Moldovas sovjetiske by; Her står store boligblokke prydet med sovjetisk mosaik, og brede boulevarder og pladser med monumenter afspejler en svunden tid. Og det er netop med en opvækst i blandingen af det sovjetiske, russiske, moldoviske og rumænske, at Marina føler sig mest hjemme:
“Jeg kan forstå den russiske sjæl, fordi jeg er fra en russisktalende famile, og jeg har altid læst og konsumeret sovjetisk litteratur, kunst og musik. Samtidig forstår jeg den moldoviske sjæl, der centrerer sig omkring landsbyerne, landbruget og selvforsyning.
På den måde er Moldova det eneste sted, hvor jeg føler, at jeg kan gå dybt ind i min sjæl,” siger Marina, mens hun retter på sit farverige folketørklæde, købt af en ældre mand på et lille marked i hendes hjemby Bălți.
Hjemstavnen
Selvom mange unge moldovere fortsat rejser ud af landet for at finde bedre betalt arbejde, er det ikke en del af Marinas livsplan:
“Jeg har ikke lyst til at drage afsted til Europa eller USA bare for at arbejde. Det er hvad, vores indbyggere gør: De vokser op i små landsbyer, har ingen fremtidsudsigter og tager til udlandet, hvor de ender med at arbejde i for eksempel ældreplejen.
Jeg har forstået, at jeg kun kan opleve noget dybt og sandfærdigt med de mennesker, der kommer fra det samme som mig selv: Moldova. Og det føles som et kald: “Bliv her, for der er en masse ting, der skal gøres, og du skal gøre dem.”
Hvorfor tage et andet sted hen, de har deres egne mennesker?,” konstaterer Marina passioneret med et saligt smil, hvorefter hun tager en bid af en saftig vandmelon fra et lokalt marked.
Kulturen kan blomstre
I dag bor Marina i Chișinău. Her er hun en del af byens musikalske undergrundsmiljø, hvor hun ser et stort potentiale for en kulturel opblomstring. Hun fortæller:
“Tolstoj sagde, at forståelsen af Guds eksistens er udtrykt gennem kærlighed for alt, der eksisterer. Jeg kan se mange ressourcer her i Chișinău. Ressourcer som et middel til at skabe et godt sted for kreativitet.
For Chișinău er et enormt interessant sted lige nu – det har en blanding af en sovjetisk og moderne energi. Mit forhold til Chișinău og Moldova bunder ikke i nationalisme, men jeg føler mig tilknyttet til det her sted, og jeg ser, at det har brug for styrke fra dets indbyggere.”
Alle billeder og portrætter blev oprindeligt udgivet hos Magasinet rØST
