I en grøn dal omringet af kalkstensbjerge 60 km fra Chișinău ligger en lille landsby med farverige, faldefærdige træhuse ved navn Trebujeni.

Her bor en 68-årig dame, der bliver kaldt tante Ljuba. I en have med over 800 roser står tante Ljuba op hver dag for enten at passe hendes blomsterfyldte have, eller tage sig af de Bed and Breakfast-gæster, hun huser. Tante Ljuba blev født i selvsamme hus ligesom hendes far før hende.

“Min far døde, da han var 34 år. Han havde allerede seks børn. Han endte i et uheld, hvor han blev kørt ned. Jeg var ni år. Min mor skulle tage sig af resten af os, og det var svært dengang i 1960’erne at være alenemor til seks børn.”

Da Ljuba blev ung voksen rejste hun til hovedstaden Chișinău for at arbejde i flere årtier. Da hendes mor gik bort i 2000’erne stod huset med den smukke have tomt i otte år. Ingen af de seks børn tog sig af deres afsides barndomshjem i den lille dal omringet af kalkstensbjergene.

Men da tante Ljuba kom tilbage efter husets otte ensomme år, begyndte hun at passe haven, og da hun fik jord under neglene, hørte den lille, rislende bæk, der udløber til den hurtigtstrømmende Dnestr, og var langt væk fra Chișinăus larm og travlhed, slog det hende, at det var meningen med livet at bo her.

Rødder dybt i jorden
Da hun år tilbage vandt en konkurrence, hjalp en svensk-amerikansk fond hende med at gendanne haven med et drivhus og tilbygge et større hus med plads til en lille spisesal, beboelse og køkken.

“Nu forstår jeg slet ikke, hvordan jeg nogensinde kunne bo i Chișinău. Min søn er rejst til Canada, hvor han bor med sin kone og mit barnebarn.

Han er veluddannet og tjener godt og beder mig ofte om at flytte til Canada, hvor han kan købe et hus til mig. Men hvorfor skulle jeg det? Mine rødder er her dybt nede i jorden i min have. Det er her, jeg hører til og vil leve til mine sidste dage sammen med mine hunde og katte,” fortæller tante Ljuba, der har taget flere af den lille landsbys ejerløse katte og hunde til sig.

I en moldovisk nationaldragt står tante Ljuba stolt i hendes have, som på mange måder er blevet hendes livsværk. Der dufter af friske tomater, og roser i alskens nuancer svajer i vinden.

Alle billeder og portrætter blev oprindeligt udgivet hos Magasinet rØST