I efteråret var jeg til et arrangement og faldt i snak med tre medarbejdere fra værtslandets udenrigsministerium. Talen faldt på russiske dissidentkunstnere, for mit vedkommende fordi jeg gerne vil lave en udstilling med russisk kunst mod krigen. Alle russere er skyldige, mente de tre embedsfolk: »Det er ingen undskyldning ikke at vide, hvad der foregår«, sagde de samstemmende.
Jeg svarede, at det fik mig til at tænke på Hamas. »Alle ved, at det er en folkemorderisk, højreekstrem terrormilits«, sagde jeg, og de nikkede.
»Alle ved også, at det derfor er strafbart ifølge Folkemordkonventionen at yde moralsk, politisk eller økonomisk støtte til Hamas.« Igen var vi enige.
»Alligevel har vestlige lande støttet Hamas på alle tre måder i årtier. Ergo er vi som borgere i Vesten også skyldige.«
De tre var enige i, at det var en legitim pointe.
TV 2's interview med kalifatet
Jeg blev mindet om den samtale, da TV 2 sendte et interview med Hamas’ talsmand, Osama Hamdan.
Forinden havde B.T.'s Jotam Confino på X stillet de første, mest indlysende spørgsmål. TV 2 gør det modsatte. I korthed får Hamdan lov til at sige, at 7/10 var Israels skyld, og at sloganet »From the river to the sea« ikke betyder »Driv dem på havet«, hvilket ellers var et slogan, nazisterne og stormufti Amin Al-Husseini anvendte under Anden Verdenskrig.
Nej, råbet betyder ”kun”, at den israelske stat skal forsvinde. Jøderne kan vælge at flytte tilbage til europæiske lande eller »leve under vores lov«. I verdens 56 islamiske stater bor der meget få jøder efter fordrivelserne kort efter 1948.
Journalisten spørger ind til Hamas’ projekt. Det hedder Palæstina, men Hamdan afviser at svare på spørgsmålet, om det vil være demokratisk. Vil Hamas' Palæstina respektere kvinder og LGTB?
Hamdan svarer i praksis nej på det. Han forestiller sig et kalifat.
Hvorfor gør vi det?
Desuden er der ingen palæstinensere, som beder om det. Hamdan foregiver at tale på vegne af palæstinenserne. Men Hamas holder til i Qatar og er finansieret af Iran. Militsen har intet repræsentativt mandat fra palæstinenserne. Interviews som TV 2's bidrager kun til at skabe en legitimitet, som ikke findes.
Ikke kun ved vi, at vi yder en ulovlig støtte til Hamas. Vi i Vesten arbejder frivilligt på at skabe en legitimitet, militsen mangler. Hvorfor gør vi det? Hvad er vores motiv?
Motivet er ikke Palæstina som en fri og demokratisk stat. For det scenarium modarbejder Hamas. Er motivet mon at knuse Israel?
Bliver vestlig opinion formet af et instinkt, som søger at slippe ud af skyggen fra Holocaust? Ved at bygge en fortælling op, hvor Israel sidestilles med NSDAP? Er historisk glemsel noget, nogle aktivt tilstræber?
Undervisning i Holocaust møder modstand. En børnehave opkaldt efter Anne Frank tog skridt til at ændre navn, fordi navnet, dvs. erindringen om Anne Frank, er ”stødende” for nogle mennesker.
Hvordan? Det kan kun støde nogen, der fornægter Holocaust. Der findes en vilje til at facilitere den fornægtelse. Og sådan går synden i arv. Krigen mellem Israel og Hamas gør europæerne til forbrydere. Igen.
