Debat

20.02.24

Bomben i turbanen bør hænge i Folketinget

REDAKTØREN SKRIVER: Bomben i turbanen bør have en plads at hænge på, som yder tegningen og dens betydning respekt. Originaltegningerne bør udstilles i hjertet af folkestyret – på Christiansborg. Et ikon for ytringsfrihed, som kan minde os som folk om, hvad der er vigtigt at kæmpe for.
Den 30. september 2005 offentliggjorde Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed med en ledsagende tekst af daværende kulturredaktør Flemming Rose. Kurt Westergaard tegnede på en serviet Muhammed med en bombe i turbanen. Den blev berømt og gav anledning til det, vi kender som muhammedkrisen.
Den 30. september 2005 offentliggjorde Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed med en ledsagende tekst af daværende kulturredaktør Flemming Rose. Kurt Westergaard tegnede på en serviet Muhammed med en bombe i turbanen. Den blev berømt og gav anledning til det, vi kender som muhammedkrisen.

Kurt Westergaards tegning er blevet et ikon og et symbol på ytringsfrihed – på vores ret til at tegne, hvad vi vil, til at karikere, parodiere og latterliggøre, hvad vi vil. Bomben i turbanen er blevet en del af danmarkshistorien.

I dag er Kurt Westergaards originaltegninger sat til salg ved en auktion. De kan erhverves og sikres den plads i vores fælles nationale hukommelse, som vi skylder os selv og de kommende generationer at give dem. Ikke alene for tegningernes egne kunstneriske kvaliteter, men for symbolet på ytringsfrihed, tolerance og frisind, som de bærer i sig.

Min appel skal gå til alle politiske partier på Christiansborg om at beslutte, at Folketinget skal købe originaltegningerne og hænge dem op i Folketingets Vandrehal, hvor besøgsgrupper af danskere, turister og Folketingets gæster fra ind- og udland bliver vist rundt.

Ikke for at provokere nogen, men for at huske os selv på, hvor vigtigt det er at stå vagt om de grundlæggende værdier i et demokrati.

Det er ofte lettere at give efter for pres mod værdierne, end det er at stå fast. Det så vi for nylig, hvor regeringen med medløberne fra Det Radikale Venstre gav efter for presset fra de muslimske stater, genindførte blasfemiforbuddet og svækkede ytringsfriheden.

Ved at hænge Kurt Westergaards tegning op i Vandrehallen, hvor de folkevalgte går forbi hver dag, vil de få en påmindelse om, hvad det er, der er på spil, når de vælger at lefle for totalitære kræfter og udvande de frihedsrettigheder, som vi som folk har tilkæmpet os og forsvaret i generationer.

I vandrehallen i på Christiansborg i den ende, hvor den gamle Landstingssal ligger, står der en bærende søjle midt i rummet. På søjlen er der i dag to mindeplader sat op for at ære og mindes Finn Nørgaard og Dan Uzan – de to ofre for islamistens Omar Abdel Hamid El-Hussein terrorangreb mod Krudttønden og Synagogen i København den 14. og 15. februar 2015

I vandrehallen i på Christiansborg i den ende, hvor den gamle Landstingssal ligger, står der en bærende søjle midt i rummet. På søjlen er der i dag to mindeplader sat op for at ære og mindes Finn Nørgaard og Dan Uzan – de to ofre for islamistens Omar Abdel Hamid El-Hussein terrorangreb mod Krudttønden og Synagogen i København den 14. og 15. februar 2015

En søjle for friheden

I vandrehallen i på Christiansborg i den ende, hvor den gamle Landstingssal ligger, står der en bærende søjle midt i rummet.

På søjlen er der i dag to mindeplader sat op for at ære og mindes Finn Nørgaard og Dan Uzan – de to ofre for islamistens Omar Abdel Hamid El-Hussein terrorangreb mod Krudttønden og Synagogen i København den 14. og 15. februar 2015

Jeg vil foreslå de politiske partier, at Folketinget køber originaltegningen af Kurt Westergaard og sætter den op på den samme søjle, som så kan navngives ’Frihedssøjlen’.

Der er ikke mindre end 3424 dage mellem de to begivenheder, og de er ikke direkte forbundne, men for terroristen Omar Abdel Hamid El-Hussein var målet en kunstner, som han ikke fik ram på. I stedet myrdede han Finn Nørgaard og senere ved synagogen den unge jøde Dan Uzan.

Omar Abdel Hamid El-Hussein kunne lige så godt have sat sigtekornet mod Kurt Westergaard, hvis han havde kunnet finde ham. Det kunne han ikke, for Kurt Westergaard mistede sin frihed, fordi han tegnede Muhammed.

Muhammedkrisen blev betalt af Kurt Westergaard

Den 30. september 2005 offentliggjorde Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed med en ledsagende tekst af daværende kulturredaktør Flemming Rose.

Især én af tegningerne. Den af Kurt Westergaard, som på en serviet har tegnet Muhammed med en bombe i turbanen, blev berømt og gav anledning til det, vi kender som muhammedkrisen.

Store dele af den muslimske verden gik amok i demonstrationer, angreb danske ambassader, boykottede danske varer og islamiske imamer truede tegneren Kurt Westergaard på livet med fatwaer på grund af hans påståede blasfemiske satire.

Resten af livet måtte Kurt Westergaard tilbringe under beskyttelse i lange perioder bag lås og slå i sit eget hjem bevogtet af politi døgnet rundt. I 2010 trængte en somalisk mand bevæbnet med en økse ind i hans hjem for at gøre en ende på ham. Attentatet slog fejl. Det lykkedes i 2021 for Kurt Westergaard at få en naturlig død.

Kurt Westergaard er død, men mange af hans tegninger lever videre, og især tegningen af Muhammed med bomben i turbanen. Nu er den til salg. Det må være folkestyrets opgave at købe den, sikre den og udstille den.

Æret være Kurts minde.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter