Vores offentlige hospitalssystem er et monopol. Mere end 90 pct. af alle behandlinger foregår her. De resterende 10 procent klares af private klinikker og hospitaler i ind- og udland.
I hospitalsverdenen er stor fokus på ikke at udføre undersøgelser og behandlinger, som man i hospitalsvæsenet finder unødvendige.
Planøkonomisk rationering
Det betyder, at mange patienter og privatpraktiserende læger oplever hospitalssystemet som et planøkonomisk system med rationering af ydelserne. F.eks. afvises ganske mange henvisninger fra lægerne til hospitalerne.
Går patienten så privat og her får en udredning med en behandlingskrævende diagnose, så sker det ofte, at der kommer en ny afvisning med den begrundelse, at man ikke stoler på andres undersøgelser.
Så er patient og læge sat skakmat, hvis patienten ikke er en stor pengepung, som kan betale en tur og behandling på et udenlandsk hospital.
Masser af behandlinger må nemlig ikke udføres på private hospitaler i Danmark. De ansvarlige myndigheder er desværre uhyre langsomme med at godkende nye private behandlingsmuligheder.
Hvorfor skal private diskrimineres?
Det besynderlige er, at EU’s patientmobilitetsdirektiv giver frit valg i udlandet, men ikke i Danmark. Er vi bange for det frie valg? Er vi bange for patienterne? Hvorfor skal virksomheder i Danmark diskrimineres?
Den planøkonomi, som fik de kommunistiske lande til at bryde sammen, har vi indført i hospitals-Danmark.
Skandalerne om de nye sygehusbyggerier, som medierne og rigsrevisionen så indgående har beskrevet, er blot et af de skræmmende beviser på, at det regionale styre i den nuværende form ødsler med skatteborgernes penge til mursten i en grad, så der ikke kan leveres helbredende behandlinger i høj kvalitet til alle.
Det er et strukturelt problem
Et underfinansieret monopol i planøkonomiske rammer presser sundhedspersoner til fra tid til anden at bryde lovgivningen til skade patienterne og deres familier. Selv løber sundhedspersonerne stadig større risiko.
Senest er sigtelserne mod to sundhedspersoner fra den skandaleramte mave-tarm afdeling på Skejby, Aarhus Universitetshospital, et alarmerede tegn på en hel gal udvikling.
Det planøkonomiske system er blevet for stort og ustyrligt. Sundhedsstrukturkommissionen har som et af forslagene til forbedringer mere centralisering. Det er næppe løsningen. Hvilken ledelse ville kunne overskue noget så stort og kompliceret med så mange ansatte?
Bryd monopolet
Da først Tv3 og siden TV 2 brød DR's monopol gav det bedre mere og mere alsidigt tv. Da teleområdet blev liberaliseret, skete det samme.
Da Statens Bilinspektion blev afløst af Applus bilsyn og andre frie spillere, kom ventelisterne så langt ned, at de forsvandt, priserne kom ned og servicen op.
Skal vi ikke tænke på at give patienterne, der skal behandles, de samme gode valgmuligheder som bilerne, der skal synes?
Både private og offentlige kan undtagelsesvist lave fejl, skønne galt og have dårlige medarbejdere. Det er ikke ejerskabet, der er afgørende. Det er det fri valg, som giver tilstrømning til de gode, de effektive, de omsorgsfulde og de kosteffektive - og fravalg af de ringe.
Det frie valg er succeshistorier
Den proces leder bedre end én topstyret organisation. F.eks. på fertilitetsområdet er fordelene ved valgmulighederne så fint beskrevet af dr. med. Svend Lindenberg i Berlingske den 11. juli 2024.
Succesmodellen fra høreområdet kan også nævnes. Der er gratis høreapparater at låne i det offentlige, men patienterne kan også vælge at købe i det private med et basistilskud, som normalt vil dække de mest enkle og meget benyttede høreapparater.
Vil man have nyere apparater med flere muligheder i det private, så må forsikringen eller patienten selv betale. Disse to muligheder for behandlinger har været en stor succes for patienterne, for vi har en bedre dækning med høreapparater til hørehæmmede, end man ser i den øvrige verden.
Patienterne bliver hjulpet hurtigt og tæt på i en lokal klink eller lidt længere væk efter lidt eller lidt mere ventetid på et stort hospital.
Frit valg til gavn for hele samfundet
I tillæg har Danmark nu i kraft af de offentlige indkøb af høreapparater tre af verdens største høreapparatsproducenter, Oticon, GN og Widex. Det giver forskning og udvikling i international topklasse til glæde for alle Verdens patienter.
Det er således ikke kun godt for patienterne, det er også godt for samfundet, for vi har ikke kun industrierne, vi har flere hørehæmmede på arbejdsmarkedet, og i disse tider med stor mangel på arbejdskraft er det i den grad guld værd for samfundet.
I den sammenhæng er det et vigtigt princip, at pengene følger patienterne. Vi skal ikke have masser af patienter, som ikke får behandling på grund af manglende økonomi.
Patienterne og deres rådgivere er i dag så oplyste, at de udmærket kan træffe disse valg lige så godt som dem, der i dag vælger for dem. Når patienterne vælger, så kommer de i centrum og, og det er lige der, patienterne gerne vil være.
Danskerne er veloplyste
Med valget følger også ansvaret. Stadig flere patienter er veloplyste og vidende om deres sygdomme. Det skal udnyttes positivt - ikke negligeres.
Valgmulighederne er også til fordel for pårørende og de ansatte. Hvis en hospitalsansat behandles urimeligt, så er en opsigelse et stort skift i karrieren – sandsynligvis til noget helt andet. Tusindvis af hospitalssygeplejersker arbejder netop alle mulige andre steder.
Var der et andet hospital at få ansættelse på, så ville der komme en bedre balance også i arbejdsmiljøet for de ansatte. Da TV 2 begyndte, kom en del DR-medarbejdere, som søgte bedre arbejdsvilkår. Det blev en historisk stor succes begge steder.
Lad sundhedsstruktur-debatten munde ud i at styrke det fri valg for patienter, pårørende og ansatte. Så kommer succesen. Den mangler vi på hospitalsområdet.
