Set herfra har Trump gjort det overraskende godt i sine fire år ved magten, men moderne politik handler først og fremmest om følelser, og begge sider er hårdt ramt af 'Trump Derangement Syndrome'. Massemedierne har i denne måned kolporteret fortællingen om et kupforsøg mod Kongressen, og det står ikke meget bedre til i ikke-censurerede onlinefora, hvor Qtards omvendt hævder, at Trump vandt valget. Selvfølgelig har Trump i et eller andet omfang et moralsk medansvar for optøjerne, men ulovligheder i forbindelse med en lovlig demonstration er ikke nødvendigvis et 'kupforsøg'. Der var beviseligt valgfusk, og der var beviseligt voldelige demonstranter i Kongressen, men de konkurrerende narrativer kræver mere end spredt information.
Der er mærkeligt nok ikke sat antal på de demonstrerende Trump-støtter i Washington, men at dømme efter billedmaterialet har der næppe været under 100.000 ved Ellipsen, godt 2.000 meter fra Kongressen. En del fortsatte mod Kongressen efter talen, men kun et fåtal kom ind, og som enhver kan se på billederne, så var det på ingen måde et orkestreret kupforsøg fra en højreorienteret militsgruppe, men en massedemonstration, der brød rammerne. Et lavpunkt i det amerikanske demokratis historie, men ikke et statskup i nogen meningsfuld forstand.
Demonstranterne var ikke bevæbnede og lignede de mest dedikerede ved Trumps mange velbesøgte møder. Det er ikke lovligt at bære våben i Washington, lød det forklarende fra en kommentator på Radio4. Isoleret set korrekt, men vil man omstyrte staten og erobre magtmonopolet, så ville overtrædelse af våbenlovene jo nok være det naturlige udgangspunkt. 'Proud Boys', 'Bungaloo Bois' og lignende grupperinger var noget nær fraværende, og det var virkelig en broget forsamling af under- og middelklasse-amerikanere med flag, skilte og sjove hatte. "They stormed the Capitol, then posed for selfies", som The Economist så rigtigt pointerede. Medierne vil helst tale om hvide supremacister, men de demonstrede i så fald skulder ved skulder med 'Blacks 4 Trump', nazister, jøder og helt almindelige amerikanere af begge køn. En broget forsamling af systemkritiske personager fra nær og fjern, hvad fint korrelerer med Qanon-budskabet: "The problem was never capitalism or socialism, Democrat or Republican, black or white, Muslim or Christian” (The plan to save the world, 2018).
Medierne mangler nuancer
At de ikke var bevæbnede skyldes ganske givet Washingtons (illiberale) våbenlovgivning, men et statskup uden våbenmagt lyder usandsynligt, lidt ligesom Enhedslistens 'demokatiske revolution'. Ser man på billederne, så lignede de fleste turister uden guide. De var i godt humør, poserede smilende for kameraet, og kun et mindretal begik vold og hærværk. Flere medier har sat navne på toneangivende demonstranter, og det bekræfter det ideologiske kludetæppe. Det giver ikke sig selv, at nazister støtter republikanerne, men i front var adskillige nationale socialister, herunder Matthew Heimbach, ledende i National Socialist Movement. Manden, der filmede skuddrabet på krigsveteranen Asli Babbit (som stemte på Obama i 2011 og 2015), var 26-årige John Sullivan, der angiveligt var i Washington for at deltage i en 'Dump Trump'-demonstration. Han leder Insurgence USA og støtter som venstreradikal hverken Biden eller Trump. Berlingske navngav også nazisten Tim Gionet, der ifølge artiklen flere gange har "skiftet mellem nazisme og antinazisme, nationalisme og libertarianisme". Altright-lederen Richard Spencer anbefalede at stemme på Biden på grund af Trumps Israel-politik, og Trump har først og fremmest mobiliseret hos dem, Hillary Clinton med foragt kaldte 'deplorables'. I et land med 328 mio. indbyggere er der mange foragtede. En stor del af dem ville også være vrede uden præsident Trump.
Medierne ser ikke nuancerne og oversætter i reglen blot det herskende narrativ fra amerikanske medier. Det er eksempelvis ikke helt unikt, at større menneskemængder okkuperer kongresbygninger. Bare i anden halvdel af 2018 var der fire aktioner med flere anholdte. Det var under andre hashtags, og alle var venstreorienterede. 575 blev anholdt 28. juni i protest mod Trumps udlændingepolitik, 226 blev anholdt ugen efter for forstyrrelser under Kavanaugh-høringen, 300 under udnævnelsen måneden efter, og sidst på året blev 100 anholdt i forbindelse med en klima-manifestation, der først stoppede ved Nancy Pelosis konto. I en tid, hvor en guillotine-figur foran Kongressen pludselig er en opfordring til mord, så minder jeg om, at Black Lives Matter-aktivister for blot fire måneder siden opsatte en lignende med en Trump-dukke foran Det Hvide Hus, præsidentens officielle residens.
De danske medier ignorerede det meste, og i det omfang, de aktionerende overhovedet blev omtalt, var det blot 'aktivister'. Dagbladet Information kommenterede balladen under Kavanaugh-høringen med en kommentar fra en tysk filosof, der kritiserede Trumps postulerede angreb på forsamlingsfriheden. Fysiske demonstrationer kan aldrig erstattes af onlineaktivisme eller en stemme hvert fjerde år, og derfor var det problematisk, at regeringsledere som Trump forsøgte at "holde menneskemængder væk fra regeringsbygninger".
Motivanalyser og overfortolkninger
Ingen af de mange venstreorienterede demonstrationer blev mødt af rå magt, og det giver (trods alt) god mening. Der er en verden til forskel på ubevæbnede aktivister med papskilte i Kongressen, og vrede maskerede Black Lives Matter-radikaliserede i en pulserende storby. Racismeforskere kan sikkert få fast arbejde ud af det, men der er også en virkelighed uden for studiekamrene. Hvide overklassefeminister i lyserødt tøj gøer højlydt, men bider ikke, og den enorme skare 'deplorables', anført af en selverklæret shaman, der hævder, han kan se ind i højere dimensioner, ville formentligt være nemmere at styre uden brug af automatvåben.
Som en indskudt bemærkning minder jeg om, at den ledende fundraiser for Black Lives Matter Global Network er Susan Rosenberg. Hun er tidligere kommunist og fik i 1985 en dom på 58 års fængsel som aktiv i en terrorgruppe, der blandt andet stod bag en bombesprængning i Senatet to år tidligere. Bill Clinton gav hende amnesti, få timer før han fratrådte i 2001. Der blev også fundet rørbomber flere steder i Washington den omtalte dag, blandt andet ved demokraternes og republikanernes hovedkvarter blot 500 meter fra Kongressen. Kampklare højreradikale militser har bestemt potentialet til at udgøre en fysisk trussel på linje med Black Lives Matter-marxister eller militante kommunister, men dem, der indtog Kongressen den 6. januar, var noget andet og mere.
Det var ikke et "kikset kupforsøg", som B.T. kaldte det, men det, der sker, når større menneskemængder forsamles, og der ikke er styr på sikkerheden. Ifølge Washington Post var der optøjer ved Kongressen allerede ved 13-tiden, mens Trump talte, og før han opfordrede sine tilhørere til at gå mod Kongressen og demonstrere 'peacefully'. Da de mange tusinder ankom, valgte politiet hårdt presset af styrkeforholdet at åbne op, og en del følger anvisningerne. Demokratiforsker Jacob Nyrup afviser i Raeson, at det skulle være et statskup, og mener, det nærmere var "et oprør eller en opstand". Noget, der opstod "spontant og uden forudgående planlægning", lød det enslydende fra en professor i forfatningsret i Dagbladet Information, der introducerer analysen under overskriften: "Professor om stormen på Kongressen: "Ja, det var et kupforsøg".
Medierne fraviger aldrig det overordnede narrativ. Kronologien fordrejes, demonstrationstogets omfang sløres, kaos-elementet nedtones, hvorimod alt, der bekræfter fortællingen, gentages igen og igen. Ligesom en symbolsk guillotine nu er en konkret mordtrussel, så er en håndfuld plastik-strips fra det lokale byggemarked en klar indikation på en planlagt gidselaktion. I fire år har medierne motivanalyseret og overfortolket alt fra Trump-lejren, og den urigtige vandrehistorie om den voldsopfordrende tale må være det foreløbige klimaks. Når venstrefløjen demonstrerer, skal revolutionære kampråb ikke tages bogstaveligt, og eventuel vold har absolut intet med demonstrationen som sådan at gøre. Med Trump behøver man ikke engang et eksakt citat, men kan blot henvise til en slettet video, de kalder voldsopfordrende.
74 millioner amerikanere stemte på Donald Trump, langt flere, end der stemte på Barack Obama, som blev portrætteret som en samlende skikkelse. Vil demokraterne, mainstream-medierne og SoMe-mastodonterne marginalisere dissens fra højre, så kommer de på overarbejde. Tryk har det med at avle modtryk, og næste generation af oprørte 'højreradikale' er ikke nødvendigvis rundforvirrede 'Gentleman Finn'-skikkelser eller midaldrende kvinder med 'All Lives Matter'-klistermærker på Ford'en. Promoverer man sort identitetspolitik, så får man også den hvide.
